LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Niels F. vil fokusere på kollektivet før EM

| EM U21 | 0 kommentarer
Niels Frederiksen efter at EM-billetten kom i hus: Det var fandme forløsende
Rasmus Nissen efter sikret EM-billet: Det er sindssygt fedt
Duelund sender Danmark ét skridt tættere EM
Bruun Larsen sender Danmark mod EM: 1-0 til U21-drengene mod Færøerne
Philip Billing: Det var en svær kamp, fordi Polen bare stillede sig ned og levede på kontra
Niels F. vil fokusere på kollektivet før EM
Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk
U21-landstræneren skal fokusere på kollektivet frem mod EM-slutningen, som holdet tirsdag aften kvalificerede sig til.

Tirsdag aften vandt det danske U21-landshold 3-0 over Færøerne og tog dermed førstepladsen i kvalifikationspuljen. Dermed skal Danmark til U21-EM i Italien og San Marino i juni.

Det kan U21-landstræner Niels Frederiksen se frem til med en interessant trup til rådighed.

- Det er en spændende trup med mange dygtige spillere. Der er formentligt flere spillere på den her årgang, der vil ende med at være A-landsholdsspillere end sidste årgang, siger han.

Niels Frederiksen fokuserer især på de individuelle kvaliteter på det nuværende U21-landshold.

- Der er mange individuelle spillere på egen hånd, som har en stor fremtid. Men det er også vigtigt at sige, at det ikke altid er den slags spillere, som udgør det bedste hold. Så vi skal stadigvæk have fokus på et godt kollektiv, siger Niels Frederiksen.

Ved slutrunden skal begge parametre altså gå op for at matche hold på et andet niveau end tirsdagens modstandere.

- Det er vi nødt til, når vi spiller mod de allerbedste. Kan man kombinere det gode kollektiv med en masse individualister, så har du for alvor et godt hold, siger U21-landstræneren.

Polen tog andenpladsen i puljen og skal dermed i play-off for deltagelse ved slutrunden.

Kasper Ørkild / bold@bold.dk


Stream Danmark U21 – England U21 på Eurosport Player
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 12. november