Luk

Nigeria bookede semifinale-billet med sen sejr

| Africa Cup of Nations | 8 kommentarer
Nigeria bookede semifinale-billet med sen sejr
Foto: Getty Images

Nigeria vandt uden Paul Onuachu med 2-1 over Sydafrika og er i semifinalen ved Africa Cup of Nations.

Paul Onuachu indtog bænken, da Nigeria skulle forsøge at booke en billet til semifinalen ved Africa Cup of Nations mod Sydafrika.

Første halvleg var ganske jævnbyrdig, men Nigeria var skarpest foran kassen. Det beviste Samuel Chukwueze efter godt en halv time, hvor han bankede en returbold i kassen til 1-0.

Chukwueze kunne have øget føringen i første halvleg, men hans forsøg blev blokeret et par minutter før pausen.

Oghenekaro Etebo havde et glimrende forsøg på frispark kort inde i anden halvleg, men herefter tog Sydafrika så småt fat.

Efter en god periode fik Bongani Zungu headet bolden i kassen tæt under mål, men der måtte lige et VAR-gennemtjek til at vurdere, om der nu var offside. Det var der ikke, mente dommeren, og så kunne sydafrikanerne juble med et kvarter igen.

Det lignede derfor, der skulle forlænget spilletid til at finde en vinder, men i kampens sidste minut klarede Nigeria skærene i ordinær tid.

Moses Simon fandt William Troost-Ekong, der sparkede kuglen ind til 2-1, og dermed kunne nigerianerne juble over en plads i semifinalen.

Paul Onuachu så hele opgøret fra bænken.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren

8 kommentarer

A2Z 01:58          
Det er ikke meget Paul O. faar vist sig frem i ACN. De mange mill. de regner med han skal bringe ind i dette vindue synes at være langt væk. Hvis han ikke engang kan gøre sig gældende her, saa er det nok begrænset hvad han skal forvente....
CCDK 05:54          
Ahh vi snakker trods alt om klubben der formåede at sælge sørloth for langt over 100 millioner så mon ikke de nok skal få en god sjat penge?
Vil dog give dig ret i at hans pris nok ikke er steget voldsomt under dette african nations cup.
Den jyske ungarer 07:06          
Nu tror jeg lige folk skal tage et kig på Migerias trup. Ikke mindst offensivt. Paul kan naturligvi ikke starte inde. Vi taler om store navne. Jeg har set alle kampe og selv på bænken sidder han sammen med spillere fra PL. Der ville ikke være en eneste dansk offensiv spiller i Nigerias start 11.Paul har fået spilletid i flere af kampene og så længe hans landskampskonto stiger så bør FCM klappe. For det åbner op for en tur til England, hvor landskampe er vigtig i forhold til arbejdstilladelse
A2Z 07:17          
Ja Sørloth må vist gå over i historien sammen med Robin O. over legendariske transfers :)

Ikke tvivl om, at der er mange dygtige spillere i truppen, men at starte med Ighalo på toppen - som vist nok spiller i Kina nu - han ikke er helt fra den øverste hylde heller ikke i hans PL dage i Watford.

Jeg tror ikke, at PL lige er den oplagte slut destination. Det er nok en god klub i en mindre liga han skal håbe på.
CCDK 07:28          
Den jyske ungarer:
Jeg er enig med dig i at man ikke kan forvente at han skal starte på landsholdet med de spillere de har men der hvor jeg er uenig er når du siger der ikke er en eneste dansk offensiv spiller der kunne starte? Jeg tror Eriksen ville være fast starter på Nigerias landshold? Muligvis også Yussef?
CCDK 07:29          
A2Z:
Robins pris var fair når du kigger på at han stort set alene spillede Sverige til seneste slutrunde?
billebums 08:16          
CCDK:
Eriksen ville naturligvis kunne starte på de fleste, hvis ikke alle landshold. Yussuf er dog langt fra at være en stjerne. Han har naturligvis haft en opadgående kurve denne sæson, men for et år siden var han ikke 5 potter pis værd - nu er ham vel 10-15 potter værd?
Fredag 19. juli
Torsdag 18. juli