Luk

Nissen nettede i stor Salzburg-skuffelse

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

SK Austria Klagenfurt - Salzburg 2-1
Bundesliga
30' 1-0 Turgay Gemicibasi
80' 2-0 Markus Pink
90' 2-1 Rasmus Nissen

RB Salzburg tabte lørdag for første gang i sæsonen, da Rasmus Nissen og holdkammeraterne blev dukket med 1-2 på udebane hos Austria Klagenfurt. Nissen reducerede sent.

RB Salzburg har fejet al modstand af banen i denne sæson, og inden lørdagens runde i den østrigske Bundesliga førte Rasmus Nissen og co. ligaen med 15 point.

Inden kampen var det blevet til 12 sejre, tre remiser, nul nederlag og en målscore på 34-9, men lørdag løb Salzburg ind i uforudsete udfordringer.

Det skete på udebane mod oprykkerne fra Austria Klagenfurt, som har præsteret flotte resultater i denne sæson.

For mens Salzburg ikke overraskende dominerede på bolden, så var det Klagenfurt, der havde skarpheden på sine chancer.

Efter 30 minutter dukkede Turgay Gemicibasi op. Han fik serveret en flot aflevering og kom til en afslutning, der flot gik i netmaskerne til 1-0 og efter et VAR-gennemsyn blev målet godkendt.

Den føring holdt til pausen, da Salzburg fik underkendt et mål for offside i slutningen af de første 45 minutter.

I anden halvleg blev Salzburg ved at presse på og gæsterne ledte efter åbninger, men de kom ikke.

I stedet var det værterne, der havde skarpheden efter 80 minutter, da Markus Pink kom på bolden i feltet og med et fladt spark scorede han til 2-0.

Men i overtiden kom Rasmus Nissen så på tavlen med en livgivende reducering, da han hamrede til en returbold på kanten af feltet. Landsholdsspillerens afslutning tog en afretning og fløj i mål, og så var han på seks sæsonscoringer og Salzburg på 1-2.

Kampen løb i lang, lang overtid, og Salzburg trykkede på med flere dødbolde, men udligningen kom ikke, og derfor blev sæsonens første liganederlag en realitet.

Salzburg er nummer et med 12 point ned til Wolfsberger på andenpladsen, mens Klagenfurt er nummer fire med 17 point op til Salzburg.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar