Luk

Nissen og co. sejrede i Israel efter god halvleg

| Champions League | 2 kommentarer

Rasmus Nissen Kristensen spillede hele kampen for RB Salzburg i Champions League-kvalifikationen mod Maccabi Tel Aviv, som østrigerne vandt 2-1.

RB Salzburg skulle tirsdag på besøg hos Maccabi Tel Aviv i Israel i første opgør af Champions League-kvalifikationen.

Rasmus Nissen Kristensen spillede hele kampen for Salzburg på højre back.

Det var det israelske hjemmehold, der kom bedst fra start i kampen. Efter otte minutter blev Dan Biton sendt i dybden, og han lobbede flot bolden i mål til 1-0 til Tel Aviv.

Stillingen hold helt til pause, hvor Tel Aviv var foran 1-0.

I starten af anden halvleg fik Salzburg chancen for at udligne på et straffespark. Det sparkede Dominik Szoboszlai ind via målmandens handske og indersiden af stolpen. 1-1.

Under ti minutter efter fik Salzburg vendt kampen helt på hovedet, da Masaya Okugawa lå på lur foran mål og sparkede et indlæg ind til 2-1 for Salzburg.

Med en halv time igen fik Rasmus Nissen en god chance, men hans forsøg blev reddet.

Maccabi Tel Aviv fik ikke svaret igen, og dermed kunne RB Salzburg rejse hjem med en sejr på 2-1 og et godt udgangspunkt inden returopgøret i næste uge.

I Rusland mødte Krasnodar græske PAOK i deres første opgør af deres Champions League-kvalifikationskamp.

I starten af kampen brændte PAOK et straffespark, da Dimitros Pelkas misbrugte muligheden. 

En halv time inde i opgøret fik Pelkas gjort skaden god igen, da han prikkede et indlæg i kassen til 1-0 for PAOK.

Svenske Viktor Claesson udlignede kort efter for Krasnodar på et straffespark til 1-1.

I anden halvleg sparkede franske Remy Cabella hjemmeholdet foran, da han kunne sparke bolden i det tomme net til 2-1 efter fine kombinationer af Krasnodar.

Krasnodar sikrede sig dermed et udgangspunkt på 2-1 inden returopgøret.


Af Johannes Skjøth
Lørdag 28. november
Fredag 27. november