Luk

Nørgaard om Vejle-job: Sket meget på få år

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - OB
Superligaen Nedrykningsspil (14/05)
Bet25 2,40 3,50 2,75
Oddset 2,50 3,45 2,80
bet365 2,40 3,40 2,80

Både det fodboldfaglige og ledelsesmæssige har trukket Claus Nørgaard tilbage til Vejle Boldklub, hvor der er sket meget de sidste år, siger den kommende Head of Coaching.

Claus Nørgaard vender til sommer retur til Vejle Boldklub, hvor han skifter et job som assistent i Esbjerg ud med en rolle som Head of Coaching i Vejle.

41-årige Claus Nørgaard har to gange tidligere været ansat i Vejles ungdomsafdeling, og han glæder sig til at vende tilbage.

- Min historie med VB og Vejle strækker sig næsten 20 år tilbage, og derfor er det også dejligt, at jeg er tilbage fra 1. juni i en klub, jeg har fulgt i alle årene, siger Claus Nørgaard til klubbens hjemmeside.

- Jeg er meget motiveret for igen at blive en del af VB, og jeg har på afstand fulgt Akademiets og førsteholdets udvikling, og der er sket meget de sidste par år.

Claus Nørgaard er blevet tiltrukket af både det ledelsesmæssige og fodboldfaglige i rollen som Head of Coaching.

- Jeg har et kendskab til de fleste trænere på Akademiet, og det er en spændende trænergruppe med høj faglighed og nysgerrighed.

- Der er andre opgaver i denne stilling end de roller, jeg senest kommer fra, og det er både det ledelsesmæssige og det fodboldfaglige indhold, der har trukket mig tilbage til Vejle, siger Claus Nørgaard.

Claus Nørgaard afløser Keld Bordinggaard, som er taget til Bayer Leverkusen.


Af Sara Margren

6 kommentarer

anygivenday 13:01          
De skal til at steppe op på deres egne talenter, for ellers dribler de andre steder hen - se 1. Holdstruppen hvor mange udefrakommende der optager pladserne for egne talenter
<3Vejle 13:31          
Sikke da en omgang vrøvl. Gundelund og Faghir er fast med i truppen, når de ikke er skadet. Hetemi har fået masser af spilletid og har fået Ramadani til at måtte oppe sig, for at komme tilbage på holdet. Og flere står på spring de kommende sæsoner. Horsens, Sønderjyske har 2-3 stykker fra egen avl i truppen, Lyngby, AaB, Randers, AGF, Brøndby, FCK og OB 3-5 stykker. Vejle er hverken værre eller bedre end de andre klubber på det område.
anygivenday 14:01          
Så det du siger er 2-3 talenter gør det godt nok for VB som hæderskronet dansk klub? Jeg synes det er for lidt, men nu er der jo også udenlandske ejere
Aussie 14:09          
Faghir, Mucolli, Gundelund, Hetemi fra eget Akademi. Man har også hentet Mølgaard og Engel fra mindre klubber med henblik på videreudvikling...

Fire fra eget akademi med signifikant spilletid. Tror der er flere klubber i Superligaen der ikke har... Lyngby har mange danskere, men hvor mange er udviklet i klubben?
<3Vejle 14:53          
Klubbens mål er minimum 1/3 af klubbens egen avl og så cirka 1/3 andre danskere og 1/3 udefra. Og havde glemt Mucolli. Så med 4 spillere fra egen ungdomsafdeling, så lever de fint op til det. Og er på højde med de andre klubber i Superligaen. I øvrigt er vi i 2021, og ikke 80´erne længere. Det der med talentfabrik, må stoppe nu. Så fordi Vejle engang lavede det ene talent efter det andet, så er de som den eneste klub i Danmark, pålagt kun at måtte bruge egne spillere?
CLkommerhjem 15:05          
Vejles mange udlændinge i denne sæson har jo været for at skabe et slagkraftigt hold som skal redde holdet denne sæson. Lad os se om det lykkes, men forvente at vi skal spille første sæson med en overvægt at spillere fra egen akademi er jo hovedrystende naivt at forestille sig. Så skulle de jo også have spillet i sidste sæson. Man hiver ikke bare 8-9 op fra egne rækker og så spiller de Superliga. Man skal jo have noget rutine og andet kvalitet ind så holdet kan begå sig. Man kunne måske godt have hentet rutinerede danske spillere i stedet for udenlandske, men nu valgte man så den udenlandske vej. Først og fremmest fordi det har været billigere. Men redder Vejle sig så vil vi i de kommende år også se flere komme af egne spillere. Der er allerede nogen på vej. Tobias Sommer har siddet på bænken så sent som i de første kampe i foråret. Provstgaard var formentlig allerede rykket op hvis ikke han røget ind i en korsbåndsskade. Jeg tror personligt også snart vi ser Beluli på førsteholdet. Ligesom der er flere spændende spillere på U17 og 19.
Onsdag 12. maj
Tirsdag 11. maj