Luk

Nørgaard: Skulle acceptere Fabinho-udtalelse

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Stoke - Brentford
Carabao Cup (27/10)
bet365 3,20 3,30 2,25

Christian Nørgaard forholder sig til Thomas Franks sammenligning mellem ham og Liverpool-profilen Fabinho. Jeg tror, man skal finde ro i det, siger danskeren.

- Hvis man tog ham ud og satte ham ind på Liverpools hold og skiftede Fabinho ud med ham, tror jeg ikke, man ville se nogen stor forskel.

Sådan sagde Brentford-træner Thomas Frank om Christian Nørgaard inden kampen mod Liverpool i slutningen af september, og i landsholdslejren onsdag forholder Nørgaard sig til sammenligningen.

- Ja, hvad siger jeg til det, spørger Christian Nørgaard med et smil og fortsætter:

- Jeg tror lige, jeg skulle sådan acceptere, at det er de spillere, man bliver sammenlignet med nu, men det er jo også der, man gerne vil være, og drømmen er også at blive endnu bedre og spille endnu større adresser. 

- Jeg tror, man skal finde ro i, at det er de spillere (man sammenlignes med, red.) og tage det som et skulderklap, siger Nørgaard.

Føler du, at du kan begå dig på den hylde?

- Lige nu er jeg på den rigtige hylde, og vi må se, hvor det bærer hen ad. Jeg er som sagt glad for trænerens tillid i forhold til den kommentar og føler, at jeg er på den rigtige hylde lige nu, siger Nørgaard.

27-årige Christian Nørgaard har spillet i Brentford siden skiftet fra Fiorentina i 2019 og har kontrakt til 2024 hos Premier League-oprykkerne.


Af Martin Schmidt
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober