Luk

Norge håber at forlænge med landstræneren

| EM | 0 kommentarer
Norge håber at forlænge med landstræneren
Foto: Getty Images

Det norske fodboldforbund håber, at 71-årige Lars Lagerbäck fortsætter som norsk landstræner, efter svenskerens kontrakt udløber til sommer.

Norges landstræner, Lars Lagerbäck, har kontraktudløb efter EM i 2020, men står det til det norske fodboldforbund, fortsætter samarbejdet efter slutrunden.

Det siger Terje Svendsen, der er fodboldpræsident i Norges fodboldforbund, til Nettavisen.

- Vi har en dialog med Lars og snakker med ham. Selvfølgelig diskuterer vi fremtiden, og det er ingen hemmelighed, at vi håber, han fortsætter, siger Terje Svendsen og tilføjer:

- Dette efterår er der mange kvalifikationskampe, så vi har ikke haft deciderede forhandlinger, men vi har sagt, at vi bør have afsluttet dialogen omkring årsskiftet. Det er egentlig ret meget op til Lars selv, hvad han tænker og vil.

Norge er på en øjeblikkelig fjerdeplads i EM-kvalifikationens gruppe F med fire point op til Sverige, der ligger på den andenplads, som giver adgang til EM.

Spanien topper gruppen, som der resterer to runder af.


Af Martin Schmidt
Onsdag 22. januar