Infoboks
Norges anfører Stefan Johansen ser frem til at arbejde sammen med Ståle Solbakken, som han ser som en meget autoritær træner.
Knap to måneder efter sin fyring fra FC København landede Ståle Solbakken et nyt job som norsk landstræner.
Her erstatter han Lars Lagerbäck, der blev fyret fra posten.
Selvom Stefan Johansen ærgrer sig over den ærgerlige afsked, som der blev taget med Lagerbäck, hvor nordmændene glippede kvalifikationen til næste år EM-slutrunde, så ser han frem til samarbejdet med Ståle Solbakken.
Det fortæller han til norske VG.
- Jeg er vældig imponeret over ham. Han virker som en meget autoritær fyr. Det han tror på, det følger han til punkt og prikke.
- Han virker som en vældig solid træner, som har håndteret både med- og modgang. Det tyder på, at han er en stærk lederskikkelse. Det bliver meget spændende.
En ny træner åbner dog også op for ændringer på hvervet som anfører, som Stefan Johansen bærer lige nu. Han frygter dog ikke, at han må give anførerbindet videre.
- Jeg frygter det ikke, men jeg har været med til mange trænerskifter og forstår at spørgsmålet stilles. Det er helt op til Ståle.
- Men lige nu er jeg fortsat kaptajn, jeg fortsætter med det arbejde, jeg har gjort med at være én, spillerne kan komme til, hvis de grubler over noget. Så det er op til Ståle. Jeg fortsætter, til jeg får andet at vide, siger Stefan Johansen til VG.
6 kommentarer
Jeg tror at, i sport og toppen af erhvervslivet at det kan være fint at der er en stærk leder, altså efter min mening kan det blive for vagt når alle skal tages med på råd og folk står der med deres følelser. Beslutninger skal tages og det kan Ståle trods alt.
Man opnår også en organisation, der ikke tør tage beslutninger, hvis lederen er alt for diktatorisk. Men selvfølgelig skal rundbordssamtaler også på et tidspunkt have en ende, og en må skære igennem. Jeg vil sige en mellemting, folk skal tages med på råd, men det skal også respekteres at lederen på et tidspunkt skærer igennem, og træffer en beslutning.
Men på sproget.dk finder du en fin oversigt over, hvad de vigtigste danske ordbøger siger om ordet:
https://sproget.dk/lookup?SearchableText=autorit%C3%A6r
Her kan du også læse om ordet "autoritativ", som er det, der menes:
https://sproget.dk/lookup?SearchableText=autoritativ