Luk

Norsk fodboldboss er inspireret af Ståle og SL

| International | 4 kommentarer
Norsk fodboldboss er inspireret af Ståle og SL
Foto: Getty Images

Sportschef i det norske ligaforbund Erik Solér vil have skåret antallet af hold i Eliteserien ned, og han er inspireret af Superligaen.

Den kommende sæson i Superligaen bliver den sidste med 14 hold i denne omgang, da ligaen fra 2020/21 skæres ned til 12 hold.

I Norge følger man udviklingen, og sportschefen for det norske ligaforbund, NTF, Erik Solér, er inspireret af den danske model.

- Sammen med klubberne ser vi på, hvordan vi kan blive konkurrencedygtige internationalt, og hvordan vi kan producere gode spillere og gode hold. Det er helt afgørende, hvis vi skal være en del af det internationale vindue og have attraktiv fodbold herhjemme, siger Solér til VG og forklarer, at Ståle Solbakken har inspireret ham:

- Vi har fået en fantastisk fin gennemgang af Ståle Solbakken om, hvordan hans klub og ligaen er bygget op. Nu går danskerne fra 14 til 12 klubber, og de mener, at det er helt nødvendigt for at kunne konkurrere uden for landets grænser. Desuden har de en slutspilsstruktur, som gør, at de bedste hold møder hinanden ofte.

- Vi får at se, om det bliver 12 eller 14 hold. Jeg mener, at vi skal have antallet ned, men hvis klubberne vil holdet det på 16, bliver det sådan.

For fem år siden bakkede storklubberne Rosenborg og Molde op om at skære antallet af hold i ligaen ned, men det blev dengang ikke til noget.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni