Luk

Norsk klub jubler over FCM-samarbejde

| International | 4 kommentarer
'Han har været en klubsoldat i Midtjylland - vi har været glade for ham' - FCM-sportschef om Kian Hansen-exit
Vraget Poulsen: 'Dejligt at mærke fansenes reaktion'
17 kasser: Se alle weekendens Superliga-mål her
Tøfting om Poulsens fravær i startelleveren: 'Det kommer med alderen - og han må bare acceptere det'
FC Midtjylland sætter tre point ind på kontoen med scoring af fødselar og kasse fra pletten - se kampens mål her
Norsk klub jubler over FCM-samarbejde
Foto: Getty Images

Infoboks

SønderjyskE - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (25/08)
bet365 3,75 3,50 1,95
NordicBet 3,55 3,55 2,08

Jerv har udviklet et samarbejde med FC Midtjylland, og det er cheftræner Arne Sandstø mildest talt glad for.

I marts 2017 sendte FC Midtjylland den nigerianske angriber Babajide David en tur til norske Jerv, hvor han brugte næsten et år på en lejeaftale.

Da Babajide David vendte hjem, fortalte han cheferne i FCM om et godt ophold i en god klub, og det har de taget alvorligt i det midtjyske.

Siden dengang har FCM sendt en håndfuld spillere til Jerv, som spiller i den næstbedste norske række, og lige nu træner Henry Uzochukwu og Michael Baidoo med deroppe.

Det har udviklet sig til et decideret samarbejde, og det er de meget lykkelige over i den norske klub, fortæller cheftræner Arne Sandstø.

- For Jerv er det helt fantastisk at kunne komme så tæt på en af Skandinaviens største klubber, siger Arne Sandstø til eurosport.no.

- Det, at vi kan nyde godt af det fantastiske netværk, FCM har i forskellige verdensdele, og at de har et link til en engelsk klub (Brentford, red.), er helt enormt. Jeg kan faktisk ikke sætte værdi på det.

FCM-sportschef Svend Graversen fortæller til Fædrelandsavisen, at også han er glad for samarbejdet, og Jerv er cheftræneren meget forhippet på at hjælpe FCM.

- Vi håber, at vi kan levere et bedre produkt tilbage til FCM. Den bedste tilbagebetaling, vi kan give, er at være et led i en spillers udvikling og vise, at det nytter noget, siger Sandstø.

Cheftræneren fortæller, at han lige nu er interesseret i at tilknytte en af de to prøvespillere, Henry Uzochukwu og Michael Baidoo, som i sidste sæson var i FC Fredericia. Han nævner dog ikke hvem.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 18. august