Luk

Norwich-chef: Lige meget hvad Frank siger

| Championship | 2 kommentarer

Infoboks

Brentford - Millwall
Championship (17/04)
Oddset 1,60 3,75 5,90
bet365 1,57 3,80 6,50

Norwich-træner Daniel Farke køber ikke Thomas Franks budskab om, at Kanariefuglene er stensikre på at rykke op. Der er stadig lang vej, fastslår han.

Norwich hentede en 1-0-sejr over Brentford og kom dermed 10 point foran i toppen af Championship.

Thomas Frank sagde efter kampen, at Norwich nu med 100 procents sikkerhed rykker op i Premier League, men den køber Norwich-træner Daniel Farke ikke.

- Det er lige meget, hvad han siger. Der er ikke nogen garanti. Vi ved godt, vi er i en god position, og at have 73 point på dette tidspunkt er fantastisk, men der er ikke noget afgjort, siger Daniel Farke.

- Jeg vil ikke lyve. Det var en kæmpe kamp mod et af rækkens bedste hold, som har chancen for at slutte på en topplacering. Hvis man går i omklædningsrummet med tre point og et clean sheet skal man være glade.

- Vi tillod dem ikke mange chancer i anden halvleg, og måske brændte vi for mange. Jeg er ret glad for præstationen, resultatet og tre point mere til den mission, vi er på, siger Farke.

Norwich har vundet 22 kampe ud af de 34, de har spillet. Syv er endt uafgjort, og fem er tabt.


Af Sara Margren
Fredag 16. april