Luk

NUFC-fan kollapsede på tribune: Har det godt

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Tottenham - Rennes
Europa Conference League Gruppe G (09/12)
Oddset 1,77 3,80 3,95
bet365 1,80 4,00 4,10

Kampen mellem Newcastle og Tottenham blev afbrudt i søndags, da en tilskuer kollapsede på tilskuerpladserne. Nu oplyser Newcastle, at vedkommende er i bedring.

Alan George Smith på 80 år.

Det var den Newcastle-fan, der faldt om med et ildebefindende på den ene af lægterne, da Newcastle hjemme tog imod Tottenham i en Premier League-kamp i søndags.

Han blev hurtigt fragtet på hospitalet, og nu er meldingen fra Newcastle, at han er i bedring. Det oplyser hans søn, Paul, til klubbens hjemmeside.

- Vi er glade for at fortælle, at Alan gør gode fremskridt. Han er ved fuld bevidsthed og går stille og roligt rundt.

- Han forbliver på hospitalet de næste par dage, mens han skal igennem øvrige undersøgelser, lyder det i meddelelsen.

Her takker Paul, på vegne af Alan George Smith, også alle de involverede, der hjalp ham, da det gjaldt.

Det var blandt andre Tottenhams Eric Dier, der opdagede, at noget var helt galt på tilskuerpladserne nogle minutter inden pausefløjtet.

Herefter spurtede han ud til bænken for at meddele, at der skulle bruges en hjertedefibrillator, der straks blev fragtet hen til området af en sundhedsansvarlig, ligesom læger fra begge lejre løb over mod Alan George Smith.

Kort efter blev spillerne bedt om at gå ned i spillertunnellen af kampens dommer, Andre Marriner, der altså afbrudte opgøret ved stillingen 2-1 i Tottenhams favør.

Senere bekræftede Newcastle, at vedkommens tilstand var stabil, ligesom kampen blev genoptaget.

Tottenham vandt kampen med 3-2.


Af Rasmus Glud

1 kommentar

FalconLFC 16:54          
Det er gode nyheder. Det så slet ikke rart ud.
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december