Luk

Nuno: Vi var det bedre hold - vi var i kontrol

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

West Ham - Tottenham 1-0
Premier League
72' 1-0 Michail Antonio

Nuno Espirito Santo mener, at Tottenham var det bedre hold af dem og West Ham i søndagens Premier League-opgør, selvom de ude tabte med 0-1.

Søndag eftermiddag tog West Ham imod Tottenham i et vaskeægte London-opgør og på et mål i anden halvleg af Michail Antonio vandt hjemmeholdet i sidste ende.

Sådan burde det dog ikke have endt ifølge Tottenhams manager, Nuno Espirito Santo, som efter kampen mente, at hans mandskab kontrollerede kampen og spillede bedst.

- Vi var det bedre hold – ærlig talt. Jeg synes, at vi kontrollerede kampen, vi havde chancer, vi havde boldbesiddelse. West Ham er et godt hold, men de skabte kun chancer på kontraangreb og dødbolde. 

- Vi spillede bedre, men sådan er fodbold, siger Nuno efter kampen til Sky Sports.

Nuno erkender imidlertid, at Tottenham skal være mere aggressive i deres offensive spil. Holdet fik registreret nul afslutninger i anden halvleg.

- Den sidste aflevering var der, men vi er nødt til at være mere aggressive i vores offensive spil. Vi kontrollerede kampen. Hele kampen var under kontrol.

Med sejren passerede West Ham deres gæster i tabellen og ligger nu nummer fire, mens Tottenham ligger nummer seks.

- Tabellen er en reference, men ikke noget, der guider os. Vi er nødt til at forbedre vores karakter som hold, vores ønske om at opnå et bedre holdspil. Vi er nødt til at arbejde på dét, mener Nuno.

Tottenham møder næste gang Manchester United på hjemmebane, efter at de har spillet Carabao Cup mod Burnley onsdag.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Tirsdag 7. december
Mandag 6. december