AGF har mandag præsenteret sin nye talentchef i form af den 35-årige tidligere fodboldagent Jesper Ørskov, og han har store ambitioner, fortæller han.
AGF's nye talentchef, Jesper Ørskov, har store ambitioner for sit kommende arbejde som Head of Academy i AGF.
Det fortæller han i en pressemeddelelse i forbindelse med sin præsentation mandag.
- Jeg glæder mig meget til at blive en del af AGF og sammen med spillere, trænere og ledere i klubben at bygge videre på den positive sportslige udvikling, AGF er inde i, siger han i meddelelsen og fortsætter:
- Jeg har set flere hundrede kampe på Fredensvang de seneste år, og jeg har ved selvsyn konstateret, at talentudviklingen i AGF er på rette vej. Ambitionerne er store - og jeg ser det som en spændende faglig udfordring at være med til at forløse det store potentiale, AGF har i forhold til talentudvikling.
- Der er mange dygtige mennesker i talentafdelingen, og sammen med dem vil jeg gå dedikeret til opgaven.
Ørskov starter den 15. december. Han har været agent siden 2011 i People In Sport og har blandt andet været ansvarlig for det hollandske marked.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.