Luk

Ny Barca-skade: 17-årig har rygproblemer

| La Liga | 5 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Real Madrid
La Liga (24/10)
Oddset 2,65 3,75 2,45
bet365 2,75 3,60 2,45

Barcelonas 17-årige venstreback Alejandro Balde udgik mandag, og han døjer med rygproblemer, meddeler klubben.

Skadeslisten er lang, og panderynkerne er mange i Barcelona, og efter mandagens 1-1-resultat mod Granada er der endnu mere skidt nyt for klubben.

Den 17-årige venstreback Alejandro Balde måtte udgå i første halvleg af kampen mod Granada, og Barcelona meddeler tirsdag, at han har pådraget sig rygproblemer.

Hvorvidt Balde må holde pause og i så fald hvor længe, oplyser klubben ikke noget om, men La Liga-debutanten tilføjes i hvert fald den lange skadesliste i Barcelona.

Pedri, Jordi Alba, Ousmane Dembele, Ansu Fati, Sergio Aguero og Martin Braithwaite står allerede på skadeslisten i Barcelona.


Af Sara Margren

5 kommentarer

mmahen1962@hotmail.com 16:24          
surprise surprise. skaderne ruller bare ind i den nye sæson i barca. top 4 skal vist bare sikres hvis det fortsætter sådan her......
Chris4700 17:41          
Han viste ellers lovende takter i går, som han ligeledes gjorde i preseason. Udfordrende og modig, dynamisk og hurtig. Dest viste ligeledes det samme i kampen i går. De bliver mega spændende at følge
Team US Postal 18:03          
Han er kanon spændende og kunne sagtens være afløser for Alba, hvis der bare er en træner, der tror på ham og kører ham ind stille og roligt. Kanon fart og rolighed på trods af alder.

Og i forhold til skaden er det jo bare rystende med den fysiske og medicinske stab i Barcelona. Håber virkelig der kommer nogle mere kompetente kræfter til snart.
Pep Guardiola 18:16          
Han er kanon spændende og kunne sagtens være afløser for Alba, hvis der bare er en træner, der tror på ham og kører ham ind stille og roligt. Kanon fart og rolighed på trods af alder.
Enig. Og lige netop derfor kan Koeman godt være overgangsfiguren. Han stoler på de unge og har en rolig hånd på rettet i en klub der pt er i et stormvejr. I min optik er Koeman ikke den rigtige på den lange bane, men indtil denne dukker op handler det om at have de bedste betingelser for de unge spillere der skal udgøre stammen for fremtiden, hvilket vil sige ro, tillid og opmærksomhed. Koeman virker til at have styr på den del trods hans mangler på andre områder…
Stagger Lee 20:40          
Jeg er meget uenig i at Koeman skulle være den rigtige træner. Han er taktisk lige så klog som en dør og det spil, han praktiserer lærer de unge ikke en skid af. Der er ingen, ligesom i absolut ingen, retning og plan med spillet. Man ser det tydeligt i kampene, hvor spillerne i anden halvleg kigger ud på bænken og tænker, hvad skal vi? Hans mandskabsbehandling er elendigt og han er cirka lige så motiverende som en bedemand på overarbejde. Han er den tredje i rækken af trænere, som intet har at byde på, andet end en rolig attitude(læs: kedelig) i stormvejr, som du siger.

Lige nu, er det netop det rigtige at hente en ny træner ind, der kan formidle et klart og tydeligt spilkoncept, som afspejler tidens trends i moderne fodbold. En ung træner med nye ideer, som kan præge de unge og få noget glæde, gejst og optimisme ind i truppen og man skal arbejde løsningsorienteret i stedet for at fokusere på problemerne. Der skal spilles langt hurtigere, intensiteten skal langt højere op og et nyt pressystem skal implementeres. Frem for alt, så skal der etableres et helt nyt angrebssystem med helt nye løbemønstre, for at komme Messi afhængigheden helt til livs.

Koeman har ingen af de forudsætninger, der skal til, for at spillet bliver udviklet og på den måde bygge en ny trup op. Man skal IKKE have flere Koeman løsninger på transfermarkedet og på den måde sætte udviklingen tilbage og man skal ikke have Koeman til at præge de unge stortalenter i en retning, som alligevel ikke giver nogen mening at bevæge sig i. Nye indkøb skal målrettes en klar og veldefineret spillestil, for man har ikke råd til at misse med et eneste af dem, da pengene er ikke eksisterende..

Om Xavi er den rette netop nu, kan jeg have min tvivl om, men det er ikke pga tidspunktet i klubben, men mere om Xavi er klar til at komme til Barca. Man har brug for en træner, der kan sit håndværk til fingerspidserne og som kan få holdet og truppen optimeret fysisk og spillemæssigt. Det sidste er jeg ikke tvivl om at Xavi kan, men det første kan jeg have min tvivl om. Under alle omstændigheder, så vil han være 1000 gange bedre end Koeman, Om end jeg måske foretrækker en lidt anden træner profil lige nu og her.
Fredag 22. oktober