Luk

Ny Bayern-målfest mod Robert Skov og co.

| Bundesliga | 20 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Hoffenheim 4-0
Bundesliga
16' 1-0 Serge Gnabry
30' 2-0 Robert Lewandowski
82' 3-0 Eric Maxim Choupo-Moting
87' 4-0 Kingsley Coman

Bayern München fortsætter med at skyde hul i modstanderne i Bundesligaen, da det lørdag blev til en 4-0-sejr over Hoffenheim, som havde både Jacob Bruun Larsen og Robert Skov på banen.

Hele 37 mål i de seneste ni kampe i alle turneringer. Bayern Münchens offensiv har været i en klasse for sig, og lørdag var det så Hoffenheims tur til at forsøge at sætte en stopper for Bayern.

Her tørnede de to mandskaber sammen på Allianz Arena, hvor gæsterne havde Jacob Bruun Larsen med på banen fra start, mens Robert Skov var at finde på bænken.

Det var dog Bayern, der startede som lyn og torden, da Serge Gnabry efter kun otte minutter havde sendt bolden over stregen til 1-0. 

Scoringen blev dog underkendt efterfølgende grundet et frispark i en situation forinden, men nu var gæsterne fra Hoffenheim advaret.

Der gik dog kun otte minutter, så havde Gnabry fået sin hævn, da han denne gang fik anerkendt sin scoring. Her splittede Bayern fuldkommen Hoffenheims defensiv med hurtige afleveringer, hvor Gnabry til sidst kunne sende bolden ind i netmaskerne.

Bayern var dog ikke færdige endnu, og efter en halv time var det også blevet tid til, at Robert Lewandowski stemplede ind i opgøret.

Her erobrede Gnabry bolden nede ved sin egen baglinje, inden han smed en lang bold op til Lewandowski, som forlængede den videre til en fremadstormende Thomas Müller. 

Her formåede tyskeren at holde fast i kuglen, inden han sendte den tilbage til Lewandowski, som tog sigte uden for feltet.

Her kunne den målfarlige polak uden problemer smide bolden over i det lange hjørne forbi en chanceløs Oliver Baumann, og så var Bayern München foran med 2-0.

I anden halvleg blev Robert Skov sendt i aktion for Bruun Larsen, men den tidligere FC København-spiller kunne ikke ændre på kampbilledet, og derfor var det hjemmeholdet, som formåede at komme yderligere på tavlen i slutfasen.

Otte minutter før tid forsøgte en Hoffenheim-spiller at cleare bolden i eget felt, men den endte i stedet i ryggen på Dayot Upamecano, så bolden røg tilbage mod målet.

Herinde stod indskiftede Maxim Choupo-Moting klar, og så kunne angriberen banke bolden ind i mål til 3-0.

Det er dog som om, at Bayern-mandskabet ikke kan få nok i denne periode, og derfor formåede de faktisk også at gøre det til 4-0 fem minutter senere, da Kingsley Coman også ville lege med.

Det endte med at blive kampens sidste scoring, og dermed sikrede Bayern München sig en ny storsejr, da de slog Hoffenheim med 4-0 i Bundesligaen.


Af Raymund Nelausen

20 kommentarer

hfn 17:27          
4-0 fed kamp, dog burde Lewy have scoret 3 mere. Richards viste fine takter i 1.
VIF57 17:30          
Flot af Bayern, må være lidt røvsygt at møde Bayern, da de altid vinder og bliver mester igen…
Fl@skebøf 17:45          
Det er rart at se Bayern være i stand til at spille til 0, der gik alt for mange mål ind under Flick.
fodbold_hjernen 18:26          
ren Anders And liga
Saviola7 18:33          
Jeg var inde og se kampen, og jeg må sige at Bayern var meget skuffende i 2. Halvleg!
De overlod alt initiativ til Hoffenheim og "cruisede" bare deres 2-0 føring sikkert.

Desuden var stemningen utrolig dårlig, til trods for at det var første gang at der var tilladt fuldt hus siden Corona pandemien.

Skal lige siges, at jeg er 1860´er, men at jeg lige fik fat i et par billetter og derfor følte mig nødsaget til at opleve Allianz :-)
FCBAYERN<3 21:58          
Trods alt ikke værre end at se Liverpool hjemme, gaaaaab.
Lørdag 27. november
Otte kampe uden sejr: Brighton måtte nøjes
01:23
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
01:19
AaB har motor og topscorer med mod FCK
01:04
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
01:03
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
01:01
Klumme: Få styr på dit shit, Jess Thorup!
00:56
Mæhle og Atalanta stod for ny Juve-nedtur
00:53
LIVERPOOL F.C. | 0-5
00:53
Allegri efter nederlag: Vi skal være realistiske
00:51
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:51
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:47
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:45
Liverpool med mål-rekord efter 13 PL-kampe
00:38
LIVERPOOL F.C. | 0-5
00:31
Liverpool med mål-rekord efter 13 PL-kampe
00:27
Xavis Barca vendte det til sidst mod Villarreal
00:26
Cityzens This City is Ours
00:12
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
00:09
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
00:07
Premier League tips - vi kører snart igen
00:06
Absurd: Benfica møder ni mand i ligaen
00:05
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:05
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:02
Xavis Barca vendte det til sidst mod Villarreal
23:57
Xavis Barca vendte det til sidst mod Villarreal
23:56