Brøndbys nye cheftræner, Niels Frederiksen, har ikke de bedste erfaringer med den modstander, de blågules fans allerhelst vil slå.
50-årige Niels Frederiksen har mødt Brøndbys ærkerival FC København 15 gange i trænerkarrieren, og det er faktisk aldrig lykkedes ham at slå løverne.
I Lyngby-tiden stod Frederiksen over for FCK i seks Superliga-kampe, og her blev det såmænd til seks nederlag.
Sammen med Esbjerg stod han over for de nykårede danske mestre ni gange – heraf to i pokalturneringen – og her er det blevet til fire uafgjorte resultater og fem nederlag.
I alle 15 kampe havde Niels Frederiksens mandskaber en målscore på 12-28 og et pointsnit på bare 0,27.
Fire Superliga-sæsoner i tal
48-årige Frederiksen har stået i spidsen for et Superliga-hold i fire hele sæsoner - Lyngby i 2010/11 og 2011/12 og Esbjerg i 2013/14 og 2014/15.
Det gav følgende resultater:
| Sæson | Klub | Kampe | Vundet-uafgjort-tabt | Målscore | Point | Pointsnit |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2014/15 | Esbjerg | 33 | 10-10-13 | 47-45 | 40 | 1,21 |
| 2013/14 | Esbjerg | 33 | 13-9-11 | 47-38 | 48 | 1,45 |
| 2011/12 | Lyngby | 33 | 8-4-21 | 32-60 | 28 | 0,85 |
| 2010/11 | Lyngby | 33 | 10-8-15 | 42-52 | 38 | 1,15 |
Desuden havde han fire kampe i spidsen for Esbjerg i starten af 2015/16-sæsonen.
Kilde: Transfermarkt, Superstats


Brøndby IF
3F Superliga

























