42
Brøndby fik i august en betinget dom på én hjemmekamp uden tilskuere efter balladen i udekampen mod Horsens i maj måned.
Den straf valgte Brøndby at appellere, og Fodboldens Appelinstans har ændret dommen.
Den uafhængige instans er kommet frem til, at Brøndby IF får fjernet den betingede fratagelse af tilskuere til én hjemmekamp.
Klubben bliver til gengæld frataget retten til et fanafsnit til næste udekamp mod AC Horsens i Alka Superligaen eller Sydbank Pokalen, lyder det i dommen.
Brøndby gæster efter planen Horsens i 26. spillerrunde i midten af marts.


Brøndby IF
AC Horsens
3F Superliga




























