Luk

Ny Horsens-boss: Vi skal udvikle flere talenter

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

OB - AC Horsens
Superligaen Grundspil (01/11)
Bet25 1,64 3,95 5,60
Oddset 1,65 3,95 5,30
bet365 1,66 4,00 4,75

Niels Erik Søndergård vil som ny sportsdirektør i AC Horsens have flere akademispillere på førsteholdet.

AC Horsens nye talent- og sportsdirektør, Niels Erik Søndergård, har en klar vision om, hvad han vil gøre i Superliga-klubben.

Inden mandagens opgør mod AaB sagde han til TV3 Sport, at AC Horsens vil forsøge at få flere akademispillere til at spille på førsteholdet.

- Forventningerne til mig er, at jeg byder ind med de ting, jeg har med i rygsækken fra Esbjerg, hvor vi også gjorde meget ud af vores talentudvikling. Horsens har taget rigtig gode skridt på det seneste, sagde Niels Erik Søndergård inden opgøret mod AaB til TV3 Sport og fortsatte:

- Horsens har solgt spillere, der er udviklet fra eget akademi. Vi har en ambition om at dygtiggøre os på det punkt, og der skal lægges nogle ekstra lag på, så vi får endnu flere akademispillere ind omkring førsteholdet. Det er måske der, vi kan tage et skridt mere.

Niels Erik Søndergård er skiftet til AC Horsens fra 1. divisions-klubben Esbjerg fB.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Johannes Skjøth
Lørdag 31. oktober