Luk

Ny keeper vil vinde titler med SønderjyskE

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE's nye målmand Lawrence Thomas vil vinde titler med Haderslev-klubben, selvom han er med på, det bliver en stor udfordring.

SønderjyskE har hentet den australske målmand Lawrence Thomas i Melbourne Victory, og den 28-årige keeper har store forventninger til sit skifte.

Målmanden, der er blevet mester med Melbourne to gange, håber at vinde titler med SønderjyskE.

- Jeg ser det som et step op at skifte til SønderjyskE. Det bliver en stor udfordring for mig, men jeg er meget spændt, så jeg glæder mig bare til, at sæsonen går i gang, siger Thomas til klubbens hjemmeside.

- Da jeg spillede i Australien, spillede jeg for en klub, der kæmpede med om titler hele tiden. Jeg ved, det bliver en udfordring, men jeg vil forsøge at gøre det samme i SønderjyskE.

- Jeg er en aggressiv målmand. Derudover kan jeg lide at have bolden i fødderne. Her føler jeg mig meget komfortabel. Derudover er en af mine styrker, at jeg er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer, siger han.

Lawrence Thomas har fået en toårig kontrakt i SønderjyskE.


Af Sara Margren
Fredag 7. august
Torsdag 6. august