2022-03-31 09:10:01

Ny konkurstrussel: Ingen løn i Fremad A.

Fremad Amager-spillerne har ifølge bold.dk’s oplysninger ikke fået løn torsdag. Holdet skal spille en vigtig kamp for overlevelse fredag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

FAM

4 - 1

JAM

Fremad Amager kæmper på to fronter for overlevelse: Den økonomiske og den sportslige. 

Og mens klubbens ledelse de seneste uger har kæmpet i kulisserne for at samle penge sammen til klubbens eksistens, har spillertruppen forberedt sig på de drabelige kampe i Nordicbet Ligaens nedrykningsspil.

I morgen venter en vigtig hjemmekamp mod Jammerbugt.

Det store spørgsmål er dog, hvilken forfatning, klubben og spillerne er i, når det opgør blæses i gang.

For kilder fortæller til bold.dk, at lønnen er udeblevet i dag. Og at det betyder krisemøde her til formiddag, hvor blandt andre Thomas Lindrup fra Spillerforeningen vil deltage og orientere om, hvad den manglende løn betyder for klubbens og spillernes fremtid.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Ny konkurstrussel: Ingen løn i Fremad A.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lindrup var også til møde med spillertruppen i tirsdags, og her forberedte de sig sammen på worst case scenario, som opstår, hvis lønnen ikke er faldet klokken 23.59 i aften. 

I så fald kan Spillerforeningen på vegne af spillerne sende et påkrav til Fremad Amager, og så vil optakten til Jammerbugt-opgøret blive endnu mere kaotisk.

For spillerne skal som udgangspunkt spille kampen, da påkravet giver klubben yderligere tre hverdage til at finde pengene til martslønnen.

For godt en måned siden stod Fremad Amager i en lignende situation, da den økonomisk trængte klub først i sidste øjeblik fandt midlerne til lønudbetaling, og nu står klubben altså i en ny situation.

Da klubben fandt midlerne til en midlertidig redning tidligere i marts, lød det fra klubbens side, at der fortsat var et stort arbejde forude for at skabe en holdbar langsigtet løsning, og det tyder altså ikke på, at klubben er kommet i mål med de planer.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

FAM

4 - 1

JAM

Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce