Luk

Ny Liverpool-spids jubler over historisk mål

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Liverpool - FC Midtjylland 2-0
Champions League gruppe D
55' 1-0 Diogo Jota
90' 2-0 Mohamed Salah

Diogo Jota scorede Liverpools mål nummer 10.000 i historien, hvilket den portugisiske offensivspiller glæder sig over.

Liverpool nedkæmpede tirsdag FC Midtjylland med 2-0 i Champions League, og englændernes første mål var noget af en milepæl.

Det var nemlig mål nummer 10.000 i Liverpools historie, og det noterede Diogo Jota sig for.

- Det er en statistik, og jeg er glad for at score, og at opnå den milepæl er en god ting. Trent (Alexander Arnold, red.) sendte en fantastisk bold ind foran, og så skal man bare være klar, siger Diogo Jota til engelske BT Sport og tilføjer:

- Alle i truppen ved, at de kan være vigtige. Vi har brug for alle for at være klar, og desværre kommer der skader, siger Jota med henvisning til Fabinho, der udgik i første halvleg.


Af Martin Schmidt
Fredag 27. november
Torsdag 26. november