Luk

Ny Milan-keeper: Jeg vil presse Donnarumma

| Serie A | 3 kommentarer

Infoboks

Brescia - AC Milan
Serie A (24/01)
bet365 4,75 3,60 1,72
NordicBet 4,45 3,95 1,77
Oddset 4,50 3,90 1,75
YouBet 4,60 3,90 1,74

Asmir Begovic har planer om at presse sin nye keeper-makker Gianluigi Donnarumma i AC Milan.

AC Milan har hentet den særdeles erfarne målmand Asmir Begovic til klubben fra Bournemouth.

Det er noget af et sceneskifte for den 32-årige bosnier, der foruden et halvt år i Qarabag i efteråret 2019 og et halvt år i Belgien i 2005, har spillet i England siden 2003.

- Jeg valgte AC Milan, fordi det er en god udfordring for mig. Det er en af de bedste klubber i verden, og jeg er meget spændt – jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger Begovic ifølge football-italia.net og sætter ord på det samarbejde, der venter med Gianluigi Donnarumma.

- Han er en af de bedste målmænd i verden. Jeg er klar til at hjælpe ham og konkurrere med ham. Der er måske nogle situationer, hvor jeg kan hjælpe med min erfaring. Jeg tror, jeg kan skubbe ham til altid at gøre sit bedste, siger Begovic.

Asmir Begovic spillede i efteråret 17 kampe for Qarabag. Han var i flere år stensikker fast mand hos Stoke, hvor han har spillet 132 kampe. Han har desuden været i Chelsea, hvor det blev til 33 kampe.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 21. januar