Luk

Ny nedtur: Real Madrid-nyindkøb skadet igen

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

PSG - Real Madrid
Champions League gruppe A (18/09)
bet365 2,20 3,60 3,20
NordicBet 2,28 3,75 3,15
Oddset 2,20 3,65 3,10

Luka Jovic er igen blevet ramt af en ankelskade, og han misser derfor Serbiens EM-kvalifikationskamp mod Luxembourg. Det oplyser det serbiske fodboldforbund.

Luka Jovic har endnu ikke fundet den store succes, siden den serbiske angriber rykkede til Real Madrid forud for denne sæson.

Den 21-årige spids har endnu ikke scoret for La Liga-mandskabet i denne sæson, hvor en ankelskade ødelagde meget af hans opstart.

Senest startede han på banen og spillede 68 minutter i 2-2-kampen mod Villarreal, og Real Madrid-fans kunne så småt begynde at håbe på, at angriberen havde lagt skaden bag sig.

Nu er den dog brudt op igen, efter Luka Jovic blev indskiftet i slutminutterne af Serbiens 2-4-nederlag mod Portugal lørdag aften. Det oplyser det serbiske fodboldforbund på sin hjemmeside.

- Luka Jovic er ikke tilgængelig til kampen mod Luxembourg på grund af en skade. Den skade, han havde, da han kom til landsholdslejren, brød op i gårsdagens kamp mod Portugal, skriver forbundet.

Fodboldforbundet skriver, at Luka Jovic efter samtaler med landsholdslægen og Real Madrids lægestab derfor ikke er tilgængelig til Serbiens kommende kamp.

Det vides ikke, om skaden kommer til at koste ham kampe med Real Madrid.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 15. september