Luk

Ny OB-forsvarer: Godt miljø at komme ind i

| 3F Superliga | 0 kommentarer
Ny OB-forsvarer: Godt miljø at komme ind i
Foto: OB

Infoboks

OB - AGF
Superligaen Grundspil (20/09)
bet365 2,30 3,30 3,00
NordicBet 2,39 3,35 2,95
Oddset 2,35 3,35 3,05

Alexander Juel Andersen fik onsdag sine første minutter i OB-trøjen i en træningskamp, og den 28-årige forsvarer har haft et par gode første dage i den fynske klub.

Mandag hentede OB den 28-årige forsvarer Alexander Juel Andersen på en kort lejeaftale, og den nyslåede OB'er fik sine første minutter i en testkamp mod Viborg onsdag.

De første par dage på Fyn har været en god oplevelse for Juel Andersen, siger han til OB.dk.

- Det har været spændende. Det virker til at være et godt miljø, jeg er kommet ind i, og det har været nogle gode træninger, siger han og fortsætter om sin halvleg mod Viborg.

- For mig personligt var det rigtig fedt at få en halvleg mod Viborg, hvor det gik godt. Jeg kunne mærke principperne og det tempo, som vi skal spille i.

Juel Andersens aftale med OB varer foreløbigt fire måneder, og her har Juel Andersen styr på sine målsætninger.

- Først og fremmest skal holdet indfri at komme op i toppen af ligaen, det er det vigtigste. Så vil jeg gøre mit til, at jeg spiller så mange minutter som muligt, men jeg er klar over, det er en rigtig stærk trup, jeg er kommet ind i.

Juel Andersen spillede onsdag som en af tre stoppere i OB's forsvar, men har tidligere også spillet højreback.


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 20. september