Luk

Ny Roskilde-boss: Spillerne skal i bedre form

| NordicBet Liga | 5 kommentarer
Ny Roskilde-boss: Spillerne skal i bedre form
Foto: Ole Walldo

FC Roskildes spillere skal i bedre form, siger den nye træner Martin Jungsgaard til sn.dk.

FC Roskilde har i Martin Jungsgaard fået sig en ny træner.

Han har taget over efter Christian Iversen, som besluttede sig for at stoppe i klubben, fordi ejer Carsten Salomonsson ville have ham til at bruge mere tid på holdet.

Martin Jungsgaard er imponeret over det arbejde, Christian Iversen har lavet med et meget nyt Roskilde-mandskab, men der er især én ting, han vil kigge på.

- Man har været med, og det har set fint ud i mange af kampene, men jeg kommer nok til at se på spillernes form, siger Martin Jungsgaard til sn.dk.

- Spillerne har set trætte ud til sidst, og det jo ikke mærkeligt, når man møder fuldtidshold, og så skal vi arbejde meget med at holde nullet samt at skabe flere målchancer, siger Jungsgaard.

FC Roskilde er sidst i 1. division efter otte kampe. Klubben har fået fire point og skal jagte flere i weekenden mod Nykøbing FC.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

5 kommentarer

Marchh 11:46          
Og så skal der kastes lange indkast i stride strømme.
Fields 11:59          
"Jaer, altså, vi skal arbejde med 3 ting:
- Vi skal i bedre form
- Vi skal være bedre defensivt (arbejde med at holde nullet)
- Vi skal være bedre offensivt (arbejde med at skabe flere målchancer)"

Han lyder virkelig til at være den rigtige mand til jobbet. Sådan helt generelt.
kimjen 12:12          
Giv nu manden en chance. ...
Roskilde har været der før med Jungsgaard og lad os nu se....i fodbold er alting muligt !
VictorCK 12:20          
Hvordan kan en træner, der ikke engang er startet, tillade sig at komme med sådan en udtalelse?
Hvordan ved han, det er fysisk og ikke mentalt, spillerne er trætte?
Og vil han virkelig bruge kostbar træningstid på at løbe om kegler, såfremt spillerne rent faktisk er i dårlig form Spillerne bør selv stå til ansvar ift. kondition og fysisk formåen i øvrigt.
Spillerne er hentet ind fra øst og vest, og de var næppe i god form, da den netop fratrådte træner trådte til, så jeg håber ikke, der ligger en uudtalt kritik af ham i Jungsgaards udtalelse.

ps/
Jungsgaard er som bekendt politiker for Radikale, så der skal nok løbes såvel jojo-løb spm zig-zag, ligesom sideskift bliver en defineret del af spillestilen.
Grøn af misundelse 12:25          
Nu er det jo ikke alle de hold de møder der er på fuld tid
Fredag 20. september