Ny spiller til SIF
2002-12-17 00:35:48
Foto:

Ny spiller til SIF

Thomas Olsen fra Silkeborg KFUM skifter til Silkeborg IF, hvor kan skal prøve at kæmpe sig til en plads på SAS Liga-holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SIF benyttede reserveholdsturneringen til at se den 22-årige midtbanespiller an. Han spillede med i fire kampe og gjorde det godt.
Thomas Olsen er dog ikke på kontrakt i Silkeborg, men han skal træne med kontraktspillertruppen i næsten fuldt omfang. Det kan lade sig gøre, fordi han har byttet om på sine arbejdstimer. Et initiativ der falder i god jord hos træner Viggo Jensen.

- Det er et godt signal at sende at bidrage med noget selv. Det er en stor fordel for både Thomas og os, at han kan træne med de øvrige i førsteholdstruppen. Jeg vil betegne ham som en lovende spiller med gode muligheder for at gøre sig gældende, siger Viggo Jensen.

Thomas Olsen kan vise sit værd i en træningskamp den 17. februar. Her er modstanderen IFK Göteborg. Dermed kan Silkeborgs tilskuere få et gensyn med den tidligere landstræner og nuværende IFK-træner Bo Johansson, der også har været træner i Silkeborg, som han dengang gjorde til danske mestre.

Annonce
Annonce
Annonce