Luk

Ny struktur: Sådan går de danske hold videre

| International | 4 kommentarer

Infoboks

Sparta Prag - Brøndby IF
Europa League Gruppe A (09/12)
Oddset 1,72 4,00 4,60
bet365 1,72 3,60 4,75

Der er nye turneringsregler i europæisk fodbold, og her får du overblikket over muligheden for avancement i Champions-, Europa- og Conference League. 

Fem af seks spillerunder er afviklet i Champions League, og torsdag sker det i Europa League og Conference League, der som bekendt har to danske hold hver.

I Champions League går de to hold, som slutter nummer et og to i de respektive grupper, som sædvanligt videre til slutspillet i foråret.

Det hold, som slutter nummer tre i gruppen, går også videre, men hvor det tidligere var avancement til 1/16-finalen i Europa League, hvor der de seneste sæsoner var 12 grupper, skal treerne nu igennem en playoff-runde for at komme i ottendedelsfinalen. 

Nummer tre fra Champions League-grupperne skal op imod nummer to fra grupperne i Europa League i en playoff-runde med et ude- og hjemmeopgør for at sikre en plads i ottendedelsfinalen i Europa League. 

Samme format gør sig gældende i Europa League, hvor nummer tre i grupperne skal møde nummer to i grupperne i Conference League i et dobbeltopgør om at gå videre til ottendedelsfinalen i turneringen, hvor man kan møde Conference Leagues gruppevindere.

Længere dansk vej til ottendedelsfinalerne
De forsvarende mestre fra Brøndby og sølvvinderne fra FC Midtjylland er i gruppespillet i Europa League i denne sæson.

Vinder man sin EL-gruppe, er man videre til ottendedelsfinalen, mens en andenplads resulterer i et møde med en tredjeplads fra Champions League om adgang til ottendedelsfinalen i Europa League.

FC København og Randers FC er i gruppespillet i Conference League, og de to danske klubber er altså kun sikret en plads i ottendedelsfinalen i turneringen, hvis de vinder deres respektive grupper.

Bliver de nummer to i gruppen, skal de spille playoff mod en tredjeplads fra Europa League-gruppen for at sikre sig en plads i turneringens ottendedelsfinale.

Playoff-runderne i begge turneringen spilles torsdag den 17. og 24. februar, mens ottendedelsfinalerne spilles torsdag den 10. og 17. marts.

Champions LeaguePlaceringAvancement
Champions League1Videre til 1/8-finale i CL
Champions League2Videre til 1/8-finale i CL
Champions League3Playoff om 1/8-finale i Europa League
Champions League4Færdig i Europa
Europa LeaguePlaceringAvancement
Europa League1Videre til 1/8-finale i Europa League
Europa League2Playoff om 1/8-finale i Europa League
Europa League3Playoff om 1/8-finale i Conference League
Europa League4Færdig i Europa
Conference LeaguePlaceringAvancement
Conference League1Videre til 1/8-finale i Conference League
Conference League2Playoff om 1/8-finale i Conference League
Conference League3Færdig i Europa
Conference League4Færdig i Europa

Se stillingen i Europa League ved at klikke HER og Conference League HER.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Martin Schmidt og Mikkel Nøhr
Mandag 6. december
Søndag 5. december