Luk

Ny struktur: Treerne i CL og EL skal i playoff

| International | 12 kommentarer

Infoboks

Der er nye turneringsregler i europæisk fodbold, og her får du overblikket over muligheden for avancement i Champions League, Europa League og Conference League. 

I denne sæson ser UEFA's nye klubturnering Conference League dagens lys, og den nye turnering medfører også ny turneringsstruktur i Champions League og Europa League.

Tirsdag skydes Champions League i gang, og sædvanen tro går de to hold, som slutter nummer et og to i de respektive grupper, videre til slutspillet i foråret.

Det hold, som slutter nummer tre i gruppen, går også videre, men hvor det tidligere var avancement til 1/16-finalen i Europa League, hvor der de seneste sæsoner var 12 grupper, skal treerne nu igennem en playoff-runde for at komme i ottendedelsfinalen. 

Nummer tre fra Champions League-grupperne skal op imod nummer to fra grupperne i Europa League i en playoff-runde med et ude- og hjemmeopgør for at sikre en plads i ottendedelsfinalen i Europa League. 

Samme format gør sig gældende i Europa League, hvor nummer tre i grupperne skal møde nummer to i grupperne i Conference League i et dobbeltopgør om at gå videre til ottendedelsfinalen i turneringen, hvor man kan møde Conference Leagues gruppevindere.

Længere dansk vej til ottendedelsfinalerne
De forsvarende mestre fra Brøndby og sølvvinderne fra FC Midtjylland er i gruppespillet i Europa League i denne sæson.

Vinder Brøndby sin gruppe, er holdet videre til ottendedelsfinalen, men bliver de nummer to, skal de møde en tredjeplads fra Champions League om adgang til ottendedelsfinalen i turneringen. 

FC København og Randers FC er i gruppespillet i Conference League, og de to danske klubber er altså kun sikret en plads i ottendedelsfinalen i turneringen, hvis de vindes deres respektive grupper.

Bliver de nummer to i gruppen, skal de spille playoff mod en tredjeplads fra Europa League-gruppen for at sikre sig en plads i turneringens ottendedelsfinale.

Playoff-runderne i begge turneringen spilles torsdag den 17. og 24. februar, mens ottendedelsfinalerne spilles torsdag den 10. og 17. marts.

Champions LeaguePlaceringAvancement
Champions League1Videre til 1/8-finale i CL
Champions League2Videre til 1/8-finale i CL
Champions League3Playoff om 1/8-finale i Europa League
Champions League4Færdig i Europa
Europa LeaguePlaceringAvancement
Europa League1Videre til 1/8-finale i Europa League
Europa League2Playoff om 1/8-finale i Europa League
Europa League3Playoff om 1/8-finale i Conference League
Europa League4Færdig i Europa
Conference LeaguePlaceringAvancement
Conference League1Videre til 1/8-finale i Conference League
Conference League2Playoff om 1/8-finale i Conference League
Conference League3Færdig i Europa
Conference League4Færdig i Europa

Af Mikkel Nøhr

12 kommentarer

AaBager 06:52          
Det er den bedste ide UEFA har fået meget længe, at indføre ConfLeague. 16 flere hold får europæisk erfaring, der kommer flere jævnbyrdige kampe og der deles penge ud til flere og hold og ligaer. Alt sammen er med til at hæve det generelle niveau.
Mr. Retrospect 07:13          
Der er 2 fejl i artiklen.

(1)
[quote]Det hold, som slutter nummer tre i gruppen, går også videre, men hvor det tidligere var direkte avancement til ottendedelsfinalen i Europa League, skal treerne nu igennem en runde mere.[/

Tidligere gik 3´erne fra CL også kun til 16.delsfinalen, altså samme stadie som i denne sæson. Det er gruppevinderne i Europa League, som derimod sidder en runde over i forhold til tidligere.

(2)
[quote]Vinder Brøndby sin gruppe, er holdet videre til ottendedelsfinalen, men bliver de nummer to, skal de møde en andenplads fra en gruppe i Conference League om adgang til ottendedelsfinalen i turneringen.[\quote]

Hvis Brøndby bliver nummer 2 i sin gruppe skal de møde en 3´er fra CL, ikke en 2´er fra Conference.
Jesperkohler 08:06          
Hvad sker der så med taberen af kampen mellem nummer tre fra CL og nummer to fra EL? 1/8-finale i Conference League?
kusk93 09:25          
Nej, så er man ude. Som i CL-EL-dage, så er der kun "transfer" til den mindre turnering efter gruppespillet.
Milanistar 10:42          
Sådan kan man jo også lige snige et par ekstra kampe ind i kalenderen. Større revenue for UEFA, mere pres på kampprogrammet. Ulækkert koncept…
I La Liga kan man end ikke få turneringen til at hænge sammen som det står nu.
varulv 11:01          
Hvis play-off erstatter 1/16-finalerne, så er der vel ikke flere kampe?
AaBager 12:02          
Det er nemmere at køre automatreaktionen "ulækre UEFA" end at sætte sig ind i tingene. For nogen er der endda færre kampe.
Lørdag 25. september