Luk

Ny Vejle-chef: Vi skal følge samme strategi

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - OB 2-2
Superligaen Nedrykningsspil
13' 1-0 Hugo Ekitike
17' 1-1 Jørgen Skjelvik
39' 2-1 Saeid Ezatolahi
84' 2-2 Bashkim Kadrii

Kontinuitet er et nøgleord for Vejles nye tekniske chef, Johan Sandahl, som overtager efter Jacob Krüger.

Onsdag annoncerede Vejle, at Jacob Krüger fratræder sin stilling som teknisk chef efter sæsonen.

Hans afløser gemmer sig i Vejles egne rækker, da klubbens svenske assistenttræner, Johan Sandahl, bliver forfremmet.

Han håber på at videreføre den retning, som hans forgænger har sat med sidste års oprykning til Superligaen, og som har været med til at sørge for, at klubben også er at finde i landets bedste række efter sommerferien.

- Siden jeg kom til klubben, er vi blevet bedre og bedre til at finde kontinuitet. Kigger du på banen, har vi en masse unge spillere, der kommer fra Vejle, og vi har mange spillere, som har været i klubben længe.

- Vi er blevet bedre til at hente kvalitet ind i spillertruppen uden at have for travlt. Samtidig har vi opretholdt en balance i forhold til kontinuitet, og det er vigtigt, at vi fortsætter det arbejde.

- Det er fantastisk at have store visioner for fremtiden, men her og nu skal vi sørge for at blive bedre og bedre ved at følge vores strategi, siger Sandahl, som kom til Vejle i 2017.

Vejle kigger ellers mod et transfervindue, hvor der kan komme stor udrensning. Klubben har en række spillere på kontrakter, som udløber til sommer, mens også klubbens cheftræner Constantin Galca har en uafklaret fremtid foran sig.

Johan Sandahl skal nu være med til at træffe beslutningen om, hvorvidt Vejle forlænger med Galca. Selv har Galca været ude at fortælle, at der venter en snarlig afklaring, men Johan Sandahl vil ikke røbe for meget.

- Han overvejer lige nu situationen. Vi gør det samme her i klubben, og så sker der nogle ting undervejs i forhandlingerne. Vi får at se, hvad der sker, siger Sandahl, der reelt først tiltræder som teknisk chef den 1. juni.

/ritzau/


Af Sara Margren

4 kommentarer

VB&LFCforever 07:56          
Syntes måske Ritzau/bold.dk gradbøjer virkeligheden lidt med nedenstående ordvalg.

Vejle kigger ellers mod et transfervindue, hvor der kan komme stor udrensning. Klubben har en række spillere på kontrakter, som udløber til sommer, mens også klubbens cheftræner Constantin Galca har en uafklaret fremtid foran sig.

Udover træneren Constantin Gâlcâ er det kun disse 4 spillere som har kontraktudløb til sommer:
Ylber Ramadani, Diego Montiel, Jacob Schoop, Valdemar Sadrifar.

Af dem er det reelt set kun Ramadani og School det får spilletid og sandsynligheden for de forlænger er stor. Montiel er som oftest blevet indskiftet i nogle få kampe og har ellers kun spillet lidt pokalfodbold og Sadrifar har været udlejet. Så de 2 spillere er nok fortid i VB efter sommer.

At Sousa (1år tilbage) og/eller Faghir (1,5år tilbage) bliver solgt er selvfølgelig en stor mulighed, men dog ikke pga. kontraktudløb.

Gâlcâ´s udtalelser efter SønderjyskE kampen indikerer også at der er stor chance for at han forlænger så har svært ved at se det er en stor udrensning klubben står over for her til sommer.
biiiiib 09:32          
har Greve og Ojala ikke også udløb?
Kenken 09:40          
Greve har udløb 2023
chrizzzer84 12:45          
Tænker dog også Yamga er på vippen med Gundelund og Mølgaard tilbage til den nye sæson. Kovacic er på leje - enten bliver han hentet eller også ryger han retur. Henter man ham, så er enten Greve eller Ojala nok på vej videre. Bengtson er også fortid, så en ny Venstre back må være på vej ind. Montiel ryger helt sikkert. Hugo bliver svær at købe fri, men en forlængelse af lånet kunne være fint. Onugha tror jeg også skal retur. Så der bliver lidt udrensning og det er fint nok. Schoop, Rama, Galca og håber på Sousa forlænger
Tirsdag 15. juni
Mandag 14. juni