Luk

Ny Viborg-træner vil finde svar i Farum

| Træningskampe | 5 kommentarer

Infoboks

Lars Friis kalder træningskampen mod FC Nordsjælland for en fed opgave, og den nye Viborg-træner satser på at få en masse svar, som han kan tage med videre.

Viborg har i vinterpausen fundet Jacob Neestrups permanente afløser på cheftrænerposten i form af Lars Friis, som er kommet til domkirkebyen fra en stilling som assistent i AGF.

Fredag får Friis sin uofficielle debut som Viborg-træner, når det gælder en træningskamp mod FC Nordsjælland på Right to Dream Park.

- Det er en rigtig fed opgave. Vi har arbejdet med vores defensiv og nogle af mine tanker om, at vi skal bytte lidt rundt i presset, så vi får flere spillere involveret. 

- Og når vi kører hjem fredag aften, så er jeg sikker på, at vi har en masse svar, og det glæder jeg mig til at få, siger Lars Friis til Viborg Stifts Folkeblad.

Lars Friis har et godt udgangspunkt for at kunne kalde sig Superliga-træner om et halvt års tid, i og med Viborg ligger på en delt førsteplads i 1. division med syv point ned til Silkeborg på tredjepladsen.


Af Martin Schmidt

5 kommentarer

Ayelads 11:08          
Er det ikke lidt voldsomt, at køre hele vejen til Nordsjælland for en træningskamp?
grenoli 11:32          
Jo, men samtidig er der jo ikke, når bussen alligevel er på vejen, markant længere end til fx Sønderjylland.

Og kunne det mon tænkes, at man i klubben har analyseret efteråret og er nået frem til, at vi skal være meget glade for vores resultater mod Silkeborg, men at vi ganske enkelt ikke kan forvente at få tre point igen i de kommende kampe, hvis kampforløbet bliver det samme. Derfor må og skal vi forbedre os i forhold til den kamp, og FCN har vel en spillestil, der har en del lighedspunkter med Silkeborg.
Badbonez 11:43          
Helt enig grenoli

Kampene mod Silkeborg havde vi et topholds held.

Kan tydeligt huske at vi et hav af gange har lignet de glade amatører mod fcn og deres ungdoms hold helt pinligt.

En klub VFF kunne lære en hel del af i det hele taget....

Mon fcn kigger på Berger og Tobias ?
BoroDane 11:50          
Jo, men samtidig er der jo ikke, når bussen alligevel er på vejen, markant længere end til fx Sønderjylland.
Ahhhh, det er vist her man vil bruge udtrykket "alt er relativt". Jeg ved godt hvilken bustur/retur jeg ville foretrække på samme dag.
grenoli 11:50          
Jeg har alt for mange gange stået på Farum Stadion, indåndet atmosfæren af en klub der bygger på og aldrig havde været, hvor den er i dag, uden svindel, og tænkt: Hold kæft hvor jeg hader at spille mod det lortehold. Og jeg vidste godt, at vi alle dage har været dårlige mod FCN, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg læste følgende på FCNs hjemmeside.

"Vi har spillet mod Viborg FF ialt 26 gange i Superliga-regi. Her er det blevet til 19 sejre til os, tre uafgjorte kampe og fire nederlag."

Det er jo en helt absurd ringe statistik...
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts