Luk

Nye modstandere til U21-landsholdet i Dubai

| Træningskampe | 0 kommentarer

Infoboks

Sichuan Jiuniu - Henan Songshan Longmen
Kina Pokal (28/10)
Oddset 6,20 3,75 1,50

Når U21-landsholdet i januar skal på træningslejr i Dubai, skal holdet møde Henan Jianye og Usbekistans A-landshold.

Her i januar drager U21-landsholdet på træningslejr i Dubai som en del af forberedelserne til sommerens EM-slutrunde.

Holdet skulle oprindeligt møde russiske Anzhi FC og FC Krasnodar, men det bliver ikke til noget, og i stedet bliver modstanderne kinesiske Henan Jianye, med Eddi Gomes på holdet, og Usbekistans A-landshold.

- Det vigtigste for mig er ikke hvem, vi møder, men at vi møder dygtige hold, som kan udfordre os. Samtidig er jeg også glad for, at vi opretholder de oprindelige spilledatoer, da de giver et optimalt trænings- og kampflow på træningslejren, siger landstræner Niels Frederiksen til DBU's hjemmeside.

- Jeg anser de to hold som to rigtig gode match til vores hold. Henan spiller i den øverste kinesiske række – som er en fodboldliga, der er i en rivende udvikling. Og det faktum, at vi møder Usbekistans A-landshold, gør, at det også bliver en rigtig god fysisk test for os.

Kampen mod Henan Jianye spilles den 18. januar, mens kampen mod Usbekistan afvikles den 22. januar.


Af Mikkel Nøhr
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober