2021-05-27 09:22:42

Nye OB-mål: 10.000 tilskuere og fast top seks

OB har endelig præsenteret klubbens længe ventede strategi, og det er blandt med målsætninger om tilskuergennemsnit og sportslige præstationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den har været længe undervejs, men nu har OB præsenteret sin nye strategi, der løber frem til 2026 – en strategi, der skal afhjælpe, at OB har underpræsteret i forhold til budget og målsætning i de seneste år.

I den nye strategi fremhæver OB-ejer Niels Thorborg særligt tre parametre, som skal være med til at gøre OB til en bæredygtig klub og som er en fast del af top seks, mens der fra akademiet til førsteholdet er en tydelig vej.

- Når vi har benchmarket os med vores konkurrenter, er det tydeligt, at vi gennem de sidste fem år har underpræsteret i forhold til vores budget og målsætning. Vi har ikke været dygtige nok, men gennem den nye strategi skal vi forbedre os på flere parametre, så vi skaber et OB, der er bedre i morgen, end det var i går, siger Thorborg i en pressemeddelelse.

Derudover præsenterer OB flere mål i strategien. OB vil over de kommende fem år være en fast del af top seks, klubben skal spille europæisk fodbold i løbet af de kommende fem år, ligesom fynboerne skal nå en pokalfinale.

De sportslige delmål lyder, at førsteholdstruppen skal bestå af minimum 30 procent akademi- eller homegrown spillere, som får minimum en fjerdedel af spilletiden, og så skal der være fire til seks udviklingsspillere under 21 år i truppen. 

I den kommercielle afdeling har strategien også mål om at have en sæson med 10.000 tilskuere i gennemsnit, man skal vækste med 10 millioner kroner i sponsorindtægter, og så skal OB være blandt de fem klubber i Danmark, der har flest tilskuere på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nye OB-mål: 10.000 tilskuere og fast top seks
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Ensartet spillestil, investeringer i staben og bedre købmandsskab

Niels Thorborg uddyber parametrene, som skal få OB på rette vej. 

Det ene er en ensartet spillestil mellem førsteholdet og akademiet i Odense.

- Vi skal have en mere tydelig og ensartet spillestil mellem førsteholdet og Akademiet, så spillerne har en tryg ramme at fungere i. Spillestilen skal være fremadrettet, dynamisk og målsøgende, og der er udarbejdet retningslinjer for, hvordan det i OB-regi skal trænes og eksekveres, siger han og tilføjer:

- Ligeledes er det klart, at vi har haft en grundig snak med vores kommende cheftræner, Andreas Alm, om, hvordan han har tænkt sig at tilføre sit personlige præg på denne spillestil.

Derudover vil OB skrue op udenfor banen, hvilket skal give bedre ressourcer i træningen samt frigøre ressourcer, så OB kan blive bedre købmænd.

- Vi ønsker at få både vores unge og vores mere erfarne spillere til at kunne levere på højest mulige niveau i så mange kampe som muligt, og derfor har vi besluttet at investere mere uden for banen.

- Ved at opgradere staben omkring spillerne antalsmæssigt, bliver der flere ressourcer til at udvikle både holdmæssige og individuelle færdigheder.

- Når vi bliver fastere i kødet på spillestilen og får flere ressourcer i staben, mener vi, at der er grundlag for at styrke vores indsats omkring køb og salg af spillere, så vi bliver bedre købmænd til gavn for både pointhøst og økonomi. Disse tiltag skal resultere i bedre resultater, mere seværdig fodbold og samtidigt skabe mere stolthed og begejstring omkring klubben.

Thorborg fortæller desuden, at han er stolt over at kunne præsentere den nye strategi, som klubbens ejerskab, bestyrelse og sportslige ledelse har arbejdet sammen på.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce