Luk

Nyindkøbte Joselu matchvinder for Alaves

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Alaves - Levante 1-0
La Liga
54' 1-0 Joselu

Alaves vandt søndag aften 1-0 på hjemmebane over Levante i La Liga-premieren.

Det var sidste sæsons nummer 11 mod sidste sæsons nummer 15, da Alaves søndag eftermiddag tog imod Levante i La Liga-sæsonåbneren.

Lidt overraskende var det udeholdet Levante, der holdt bedst i bolden og kom frem til den største chance i første halvleg, men Enis Bardhis afslutning blev stoppet af en fremragende redning fra Fernando Pacheco.

Føringsmålet faldt efter 54 minutter, og det var til hjemmeholdet, da den tidligere Newcastle- og Real Madrid-angriber Joselu kom højest til et hjørnespark fra Aleix Vidal og pandede 1-0 i kassen.

Derfra tiltog Levantes overtag i boldbesiddelsen, og udeholdet skabte flere gode muligheder for at finde udligningen.

Skarpheden manglede dog i sæsonpremieren for Levante, og Alaves kunne derfor køre 1-0 i hus og tage de tre point.


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 15. september
Lørdag 14. september