Luk

Nykøbing bombede sig klart til tops mod AB

| 2. Division | 6 kommentarer

Der var ingen slinger i valsen, da Nykøbing FC sejrede med sikre 1-6 ude mod AB i 2. divisions gruppe 2.

Førstepladsen var på spil i 2. divisions gruppe 2, da AB med en hjemmesejr ville spille sig på siden af Nykøbing FC på førstepladsen i rækken.

Netop Nykøbing var dagens gæster, og da først de kom i gang, blev opgøret reelt afgjort efter en halv times spil.

Først eksekverede Mathias Kristensen et straffespark efter syv minutter for udeholdet, inden samme Kristensen udbyggede føringen tyve minutter senere.

Fem minutter senere stod der både 0-3 og 0-4 på tavlen, da først Koch og så Simonsen satte kuglen i kassen.

Den stilling skulle holde til et kvarter inde i anden halvleg, hvor det lykkedes værterne at tænde et spinkelt håb om point, da Sylvester Seeger-Hansen reducerede til 1-4 på straffespark.

Men i stedet for yderligere reduceringer, var det Nykøbing, der skulle sikre sejren helt og aldeles, da det i kampens sidste fase blev til både 1-5 og 1-6 for udeholdet, der dermed klart fører rækken.

Ingen vinder i Slagelse

Andetsteds havde Slagelse besøg af Skovshoved i en kamp i den anden ende af tabellen.

Skovshoved kunne med en sejr spille sig på siden af netop Slagelse lige over nedrykningszonen, og gæsterne kom da også bedst fra start, da Junge gjorde til 0-1 efter bare fem minutters spil.

Det fik Slagelse først udlignet på tavlen med godt tyve minutter tilbage af opgøret, da Bjaldby sendte bolden i mål. 

Dermed holder Slagelse afstanden til Skovshoved under stregen til tre point.

 


Af Christian Ambæk

6 kommentarer

kimjen 15:07          
NFC viste 1.divisions niveauet fra sidste sæson og ligner en vinder af rækken. AB har stadigvæk point nok til den nye " elite " 2.division , såhhh..... alle er glade !
VIF57 15:30          
Ahh AB, det skulle ha’ været i denne weekend vi skulle ha’ mødt jer...;)
Men ok Nykøbing er verdensmestre i 2 div.
Guhle 15:34          
Åhh wauw, et heldigt point i Slagelse. Faktisk en rigtig fin første halvleg, med ok kontrol, men så ren Slagelse powerplay i anden halvleg. Vi havde vel ikke to afleveringer i træk, dejligt det er så svært at score på straffe mod os, vi tager alt med. Altid en fornøjelse at besøge Harboe arena, herligt sted i har.
ABViggo 16:52          
Aarh, alle er ikke glade. Det var miniput-fodbold fra vores side de første 30 minutter. NFC kunne uden problemer have været yderligere foran end de fire efter den første halve time. Det var en helt elendig præstation hvor det virkede som om vi var sat helt skævt op, og vi gav oceaner af plads på både kanter og foran forsvaret. Det er i sig selv godt klaret... det var miniputter mod mænd idag. Det skal vi lære af og så tage revanche næste weekend.
skål 23:14          
Jeg kan forstå, at NFC var i hopla - og det glæder mig. Hvis Pleidrup var med igen, bliver jeg endnu gladere. Jeg kunne læse, at Gehrt udløste straffesparket (ham er jeg meget pjattet med), men det undrer mig, at han ikke scorer flere mål.

PS! Godt gået af Vanløse mod "Næver":)
femmerbolden 11:15          
Gehrt er den kreative midtbane dynamo hos NFC, og har et væld af andensidste berøringer
før kuglen sparkes i kassen. En påstand kunne være, at man skal til Superligaen før man finder en spiller der matcher Gehrts færdigheder som central midtbanespiller.
Gårsdagens opgør i Gladsaxe Idrætspark synes at vise, at 2. division og NFC er to forskellige størrelser.
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar