Luk

Luk

Nykøbing skriver med U19-topscorer

| NordicBet Liga | 3 kommentarer

Infoboks

Nykøbing FC - FC Fredericia
NordicBet Liga (23/07)
Cashpoint 2,50 3,65 2,35
Oddset 2,65 3,75 2,35

NordicBet Liga-klubben Nykøbing FC har udstyret U19-topscorer Oliver Baltzer med en treårig kontrakt.

I den netop overståede sæson scorede angriber Oliver Baltzer 19 kasser i 30 optrædener for Nykøbing FC's U19-mandskab.

Onsdag bekræfter klubben på sin hjemmeside, at angriberen, der kom til Nykøbing for fem år siden, har sat sin underskrift på sin første seniorkontrakt. En kontrakt, der holder ham i klubben i yderligere tre år.

Hovedpersonen selv sætter ord på sin glæde i et interview med klubbens hjemmeside.

- Det er kæmpestort for mig at skrive den her kontrakt. Jeg elsker at være i Nykøbing FC, og det har været et stort mål for mig at nå hertil. Så jeg er selvfølgelig mega glad og stolt.

- Der er ingen tvivl om, at jeg drømmer om at løbe ind på Lollands Bank Park og ikke mindst spille foran Nordkurven. Det er et næste store mål for mig. Lige nu glæder jeg mig dog bare til at starte op igen, fortsætte min udvikling og bare suge til mig fra alle de dygtige mennesker, der er i klubben og omkring holdet.

Baltzer nåede at være i NordicBet Liga-kamptruppen i den forgangne sæson, men han blev ikke sendt på banen til sin debut.


Af Obaida El-Itr

3 kommentarer

Lifetec 09:07          
Dejlig nyhed.

Fantastisk at vi belønner unge lokale talenter med lidt længere kontrakter. Lover godt for fremtiden.

Men når det er sagt, så består vores angreb her få uger før sæsonstart, af en 17-årig og en 19-årig...... Der skulle meget gerne snart ske noget på den front medmindre Claus Jensen går med den forfærdelige idé at spille med falsk 9´er, med Gehrt liggende på toppen. Den løsning er jeg bestemt ikke tryg ved!
femmerbolden 16:39          
Meget sympatisk med kontrakt til talenterne fra U19, men overordnet set udgør de unge spillere vel ikke samme styrke som de " emigrerede " spillere. Holm er væk, Juhl Andersen og Mathias Kristensen er videre, Lindberg fravalgt og om Jessen er der uklarhed. Jessen betragter jeg som en lokal spiller, men han er åbenbart længere tilbage i køen end de unge U19 spillere når der skal forhandles kontrakt.
Noget tyder på at ledelsen i NFC har større ambitioner med forretningsdelen end den sportslige del. Som truppen aktuelt ser ud kunne NFC ligne en kommende nedrykker. Skulle det ske, vil Claus Jensen nok tage det med et smil og konkludere at det ikke vil være så ringe endda, da de unge så kan hente erfaring i den langt ringere 2. division. Vi er stadig nogen der husker ørkenvandringen i 2021 med besøg hos Roskilde KFUM og Tårnby. Ikke et scenarie man som NFC supporter håber gentaget.
Utvivlsomt......der mangler kvalitet i startelleveren som truppen ser ud dags dato.
Lifetec 17:24          
Fuldstændig enig fra ende til anden.

Så vidt jeg ved er "Geparden fra Rødby" blevet tilbudt en kontrakt. Spørgsmålet er om den er "spiselig". Noget kunne tyde på det ikke er tilfældet, da der endnu ikke er skrevet under.....

Nuværende trup er nedrykningsfavorit, så de kan kun overraske. Jeg håber dog stadig på et par klare forstærkninger inden sæsonstart!
Mandag 27. juni
Søndag 26. juni