Nykøbing FC tog en sen 2-0-sejr over FC Roskilde i 2. division efter to sene mål.
Nykøbing FC tog lørdag imod FC Roskilde i 2. division gruppe 2 i et opgør mellem to nedrykkere fra 1. division.
Nykøbing topper nu 2. division og kunne med en sejr lægge yderligere afstand fra HIK og AB, der begge tabte point lørdag. FC Roskilde kunne med en sejr rykke på ottendepladsen.
I første halvleg formåede ingen af holdene at score, men det blev der ændret på i anden halvleg.
Her var Nykøbing FC's Nicolai Jessen på pletten med 20 minutter tilbage af opgøret, og han bragte Nykøbing FC foran 1-0 i opgøret.
FC Roskilde kom ikke tilbage i kampen, og i overtiden fik Nykøbing FC lukket og slukket med en scoring, da Sebastian Koch omsatte et straffespark til slutresultatet 2-0.
Med sejren har Nykøbing FC fem point ned til HIK på andenpladsen i 2. division gruppe 2. FC Roskilde er fortsat nummer ni.
6 kommentarer
Selvom det måske ikke var den store fodboldoplevelse (der skal to til tango), så synes jeg faktisk NFC spiller en fornuftig kamp, men det er svært at spille sig igennem når modstanderen står med 10 mand foran eget mål. Jeg savnede flere afslutninger udefra, og mere kvalitet i indlæggene. Ironisk nok kom det første perfekte indlæg da (høje) MK var skiftet ud så (lille) Jessen må pande den i nettet.
Endnu engang er jeg dybt imponeret over vores stærke forsvar. Tænk at vi for første gang i mange år har et stabilt forsvar som ikke laver kæmpefejl i hver kamp. Førhen sad man med hjertet oppe i halsen, når vi skulle forsvare en spinkel føring. Nu er man meget mere rolig. Det er fantastisk! Generelt er det helt vildt så meget bedre holdet virker nu i forhold til sidst vi var i 2. division. Det er meget lovende!
Det er en lidt underlig struktur de har i Roskilde. Umiddelbart virker det som om Salomonsen blander sig i det hele. Taler med spiller og trænere før, under og efter kampen - og har de for øvrigt endnu ikke fået ansat en cheftræner - eller skal Anders Theil fortsætte permanent?
Jeg forbløffes også over Hr. Salomonsen´s overraskende store indblanding i kampen...
Imponerende at Theil´s temperament kan holde til Hr. Salomonsen´s indblanding !
Eneste yderligere kommentar - imponerende flot og tålmodigt pasningsspil fra NFC hele kampen igennem, hvor de forsøger at lirke Roskilde´s 5 mands forsvar op.
Hvad er boldholdningsprocenten idag - 75-25 til NFC ??
Jeg så ham i en træningskamp på Rødby stadion i sommer. Her lignede han bestemt ikke en 2. divisionsspiller, men jeg tænkte alligevel at den lå lige til venstrebenet, at han vendte hjem til NFC. Jeg tror det var en god signing for både Jessen og NFC.
Pistolen var ladet til startskuddet til det ambitiøse projekt vedrørende ny arena i Rådmandshaven, da Lønstrup fik nævnt ordet matchfixing. Korthuset styrtede og forhåbningen om fremover at skulle overvære diverse fodboldkampe på et top moderne stadion i Roskilde brast i grus. Mon ikke fælles front fra såvel FCR, KFUM og de mindre samarbejdsklubber havde legitimeret projektet?
Skammeligt for såvel publikum i Roskilde samt SBU, men der skal to til tango!