3F Superliga -Nyt AaB-talent: Skade tæt på at koste SL-drøm
2019-06-23 09:16:01
Foto: Getty Images

Nyt AaB-talent: Skade tæt på at koste SL-drøm

18-årige Søren Tengsted er ny mand i AaB's førsteholdstrup, men en alvorlig skade var tæt på at koste ham fodbolddrømmen. Det fortæller han til Nordjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB har rykket fem nye talenter op i førsteholdstruppen til den kommende sæson, hvor de skal kæmpe med de etablerede spillere om spilletid.

Et af de talenter, der nu kan kalde sig Superliga-spiller, er den 18-årige Søren Tengsted, som har haft det hårdt i de seneste sæsoner.

Han har nemlig kæmpet med en korsbåndsskade, der holdt ham helt væk fra banen fra sommeren 2017 og et år frem, og han var i tvivl om, hvorvidt den skade ville koste ham drømmen.

Det fortæller AaB-spilleren, der både kan spille på kanten og i angrebet, til Nordjyske. 

- Der har været meget tvivl. Jeg har altid villet det, men jeg vidste ikke, om det ville lykkes efter skaden. Men det gjorde ikke min drøm mindre af den grund. Så jeg er meget glad for at være med i truppen. Det vidner om, at klubben ved, at jeg har et potentiale, siger han.

Den 18-årige offensivspiller vil i fremtiden bruge den alvorlige skade til at blive mentalt stærkere, og han glæder sig nu til at blive en del af førsteholdet.

- Jeg ser det bare som endnu en udfordring. Det gør det spændende, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg er ikke i tvivl om, at det udvikler mig at træne med Superliga-spillerne, når jeg bliver en del af et professionelt miljø som seniorspiller, lyder det fra Søren Tengstedt til Nordjyske.

Søren Tengsted har kontrakt med AaB frem til sommeren 2020.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce