Den tidligere OB-træner Kent Nielsen kan bestemt godt være sin indsats bekendt i OB.
Det forklarer sportsdirektør Jesper Hansen til BT, efter han mandag måtte fortælle Kent Nielsen, at han var færdig i klubben.
- Man skal hele tiden huske på, hvad hans udgangspunkt var. Han kom til en klub med meget turbulens, og hvor vi havde gang i et stort oprydningsarbejde, siger Jesper Hansen og peger på, at der har været skiftet meget ud i truppen og staben de seneste år.
- Og ser man bort fra resultaterne, har Kent i alle andre forhold været med til at flytte OB i en god retning. Det er en helt anden klub, som den kommende træner skal overtage.
Jesper Hansen forklarer til mediet, at klubben forhåbentlig har en ny træner på plads fra dag et til den kommende sæson.


OB
3F Superliga































