3F Superliga -OB-boss om pragtmål: Jebali kan det uventede
2019-11-13 15:24:01
Foto: Getty Images

OB-boss om pragtmål: Jebali kan det uventede

Efter en svingende start nærmer OB's nye tuneser Issam Jebali sig topformen, og han skal bidrage med det uventede, fortæller cheftræner Jakob Michelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Issam Jebali kom i sommer til OB efter et halvt år hos Al-Wahda Mekka i Saudi Arabien, men det er endnu ikke blevet til forfærdelig meget spilletid.

Over ni kampe har han sammenlagt spillet 392 minutter, og først i søndags fik han ful på målbylden, da han scorede en flot, flot kasse mod Lyngby Boldklub.

Det var samtidig tredje gang på stribe, at Jebali fik lov til at starte inde, og cheftræner Jakob Michelsen ser fremgang hos den tidligere Rosenborg-spiller.

- Han scorede et rigtig flot mål og viste i momenter, hvad det er, han kan. Der er ingen tvivl om, at Issam stadig leder efter sin topform, og det er helt naturligt efter et halvt år i Saudi Arabien, siger Michelsen til bold.dk.

Issam Jebali har været forhindret af fysiske problemer, og det er en del af forklaringen på, at han endnu ikke er helt i omdrejninger.

- Han var faktisk tilbage og nærmede sig sin topform, da han kom ind og havde et godt indhop mod Silkeborg. Han spillede derefter en rigtig god kamp mod AGF, men blev så skadet og var ude i tre-fire uger igen.

- Nu kan vi se, at han fra kamp til kamp bliver bedre og bedre, og Lyngby-kampen var vel den bedste, han har spillet efter skaden. Så han er på vej tilbage, men der er stadig et stykke vej til topformen, siger Michelsen.

Scoringen søndag kom, da Jebali vendte rundt i feltet og smækkede bolden helt op i krogen, og det er noget i den stil, man kan forvente fra tuneseren.

- Han kan de uventede. Han er rigtig dygtig en mod en, og han er en god afslutter. Målet var vanvittig flot, siger Jakob Michelsen.

Jebali har kontrakt i OB frem til sommeren 2022.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce