Luk

Luk

OB-boss: Vi satser på Sander Svendsen

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Infoboks

OB - FC Midtjylland
Sydbank Pokalen (26/05)
bwin 4,00 3,40 1,75
bet365 4,33 3,75 1,75

Den norske angriber Sander Svendsen er kommet tilbage til OB for at blive. Det fortæller klubbens fodbolddirektør, Björn Wesström, til bold.dk.

Sander Svendsen er tilbage i OB efter et længere lejeophold i den norske klub Odds BK.

Den norske angriber har været en del af vinteropstarten i OB, hvor det er planen han skal blive.

For selvom Odds BK's cheftræner Jan Frode Nornes i starten af januar sagde, at klubben håbede at lande en ny aftale omkring Sander Svendsen, er angriberen stadig at finde på Fyn, og det er der en grund til.

Fodbolddirektøren i OB, Björn Wesström, bebudede nemlig i starten af vinterens transfervindue, at OB fremover skal have en rekrutteringsstrategi, der starter internt, og den plan er Sander Svendsen et glimrende eksempel på.

Det siger Wesström til bold.dk.

- Intern rekruttering kan både være at kigge på unge spillere fra akademiet, som skal have chancen på førsteholdet, men det kan også være at kigge på de spillere, vi har sendt på leje, siger han og fortsætter.

- Sander Svendsen er et eksempel, hvor vi har vurderet, at han vil kunne styrke vores offensiv, og derfor har vi jo taget ham tilbage, siger han.

Odds BK har gjort det klart, at de gerne vil have ham tilbage. Forventer I stadig at holde på ham? 

- Ja, vi forventer og regner med at beholde ham. Der har ikke været noget bud endnu, som har fået os på andre tanker, siger han og fortsætter.

- Sander er en vældig god spiller, som vi mener kan gøre os bedre offensivt, siger han.

Er han stadig OB-spiller 1. februar?

- Ja, det er min vurdering, siger han.

Sander Svendsen har kontrakt med OB frem til sommeren 2023.

Han står noteret for 37 kampe og 14 scoringer i OB-trøjen.


Af Kristian Porse
Søndag 22. maj
Lørdag 21. maj