Ekstra Bladet skrev i mandags, at OB forsøgte at skille sig af med Janus Drachmann, der var blevet tilbudt til forskellige klubber, heriblandt Horsens, der sagde nej.
Det skulle være en konsekvens af, at Ayo Simon Okosun blev hentet til klubben.
Den historie har dog ikke noget på sig ifølge sportschef i OB, Michael Hemmingsen.
- Nej, vi tilbød ham ikke til klubber, ligesom der ikke var bud på ham, siger han til bold.dk.
Udover Okosun er Sveinn Aron Gudjohnsen og Emmanuel Sabbi kommet ind, mens Sander Svendsen og Jacob Barrett har forladt klubben som de mest prominente navne.
De udskiftninger er sportschefen godt tilfreds med.
- Ja, det er jeg faktisk. Vi var tidligt ude, hvor vi fik Sveinn og Sabbi ind. Derudover har vi fået nogle unge spillere op. Jeg synes egentlig både i vinduet nu her og i januar, har vi formået at gøre et godt stykke arbejde.
Kan det også tolkes som, at du afleverer en trup til top seks?
- Det er ikke noget med at aflevere til top seks. Vi prøver hele tiden på at optimere. Vi er rigtigt glade for de spillere, vi har. Vi tror, det er en trup, der kan indfri vores målsætning.
OB spillede sig onsdag eftermiddag videre i Sydbank Pokalen med en 2-1-sejr over Hillerød.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga
































