Luk

OB-chef freder Alm: Useriøst at snakke fyring

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

OB - Viborg FF 2-3
Superligaen Grundspil
18' 0-1 Tobias Bech
35' 0-2 Sebastian Grønning
50' 1-2 Issam Jebali
68' 1-3 Sebastian Grønning
77' 2-3 Issam Jebali
83' 2-3 Issam Jebali

OB tabte fredag aften 2-3 til Viborg, men OB's sportschef fredede efterfølgende cheftræner Andreas Alm.

OB og Viborg stødte sammen fredag aften, da OB led et stort knæk på vejen mod målsætningen om top 6. Fynboerne tabte således 2-3, og dermed har de stribede nu syv point op til Silkeborg, der på sjettepladsen har en kamp i hånden.

Det får dog ikke umiddelbart sportschef Michael Hemmingsen til at ryste på hånden, og han freder i første omgang Andreas Alm.

- Det ville være useriøst at snakke om en fyring af Andreas Alm allerede nu, siger han.

Michael Hemmingsen fortæller dog, at der naturligvis bliver evalueret i OB, og såfremt målsætningen ikke bliver opfyldt, vil man igen evaluere, om OB er på rette vej i forhold til strategien.

- Vi har en strategi, som vi forfølger, men vi skal selvfølgelig evaluere, hvis den retning, der bliver lagt, ikke bliver indfriet.

- Vi arbejder stenhårdt, selv om resultaterne ikke er der lige nu, og det er jo klart, at vi skal vinde mod Viborg på hjemmebane.

Cheftræner Andreas Alm ønsker ikke at forholde sig til sin egen position. Han fortæller, at det er Michael Hemmingsens bord.

- Uha, jeg kan simpelthen ikke stå og udtale mig omkring, om jeg skal ud. Det ville være utroværdigt. Det er udelukkende Michael Hemmingsens beslutning, om jeg skal ud eller ej.

OB's anfører, Jens Jakob Thomasen, understreger, at han ikke længere ser top-6 som værende aktuelt for fynboerne, og lige nu ligger fokus udelukkende på at komme tilbage på sejrssporet.

- Top 6 er formentlig ikke muligt for os nu, men lige nu har vi andre problemer at kæmpe med. Først og fremmest skal vi begynde at vinde nogle fodboldkampe.

- Ingen af os rammer niveau i kampen mod Viborg, og det er bare langtfra godt nok, at vi laver så mange individuelle fejl.


Af Tobias Bladt Haarder

11 kommentarer

Drondomingo 23:31          
Kæft en skodklub
cloc 23:49          
Utroligt Hemmingsen ikke er røget ud
miks 00:23          
OB er til grin. Håbløs ledelse de har.
guldtilOB 01:45          
Ja ja så er det vel heller ikke værre?
Nickdkinter 04:52          
Guldtilob:
Er det ikk værre. Vi bliver spillet på røv og albuer imod Viborg der mangler nogle meget vigtig spillere. Vi er ikke farlige vi er piv ringe nede bagved. Det er pinligt at se på os spille. Når man ikk henter nogle spillere i sommers for man mener vi har mindst en top 6 klib. Armen så der fandme noget galt i en ledelse når alle kan se det, men ikk dem. Håber Bjørn kommer og skubber og siger noget til den uduelige ledelse.
OBdude 07:33          
Michael Hemmingsens løsning på alt: Vi arbejder stenhårdt…….seriøst??… jamen så håber jeg da en eller anden arbejder stenhårdt på at få dig fyret! for du kaldte den her trup top 6 inden sæsonen, og insisterede på der ikke behøvede at komme nævneværdige forstærkninger…..klaphat
1939 07:45          
Ja det er virkelig svært at se hvordan holdet / OB har og skal flytte sig. Der er et eller andet grundliggende/ bagvedliggende galt. Umiddelbart, skulle man mene at man skulle kunne købe sig fra det. Men det tror jeg ikke på. Det handler nok mere om hvordan man opfatter og oplever sig selv i Ådalen. Det er den mentale del, der skal flyttes på. Selvfølgelig med nogen justeringer på spillersiden, det kan man nok ikke komme uden om. Heller få kvalitetsspillere fra en højere hylde krydret med talenter. I dag fylder talenterne ikke nok og dem omkring dem som skal løfte dem er ikke dygtige nok desværre.
Tirsdag 7. december