Luk

OB er klar til Randers: Har en stor tro på sejr

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

AaB - OB
Superligaen Grundspil (17/09)
Bet25 2,01 3,55 3,70
Oddset 1,97 3,60 3,80
bet365 1,95 3,50 3,90

OB's Kasper Larsen glæder sig over den gode sæsonstart, hvor Odense-mandskabet har fået en stor tro på sig selv, inden de møder Randers søndag, fortæller han.

OB indledte den nye 3F Superliga-sæson på den bedst tænkelige måde, da de slog FC Midtjylland i Herning med 2-1.

Og det var utrolig vigtigt for Odense-klubben, at de fik den start, da de er i gang med en masse ændringer i klubben, hvor der er kommet flere nye personer til i løbet af sommeren.

Det fortæller OB's Kasper Larsen til klubbens hjemmeside.

- Det er dejligt, at vi er kommet godt fra start, og det betyder selvfølgelig, at humøret er højt hos os. Sejren var rigtig vigtig, fordi vores startprogram på papiret er svært, og derudover har vi til denne sæson sat en masse nye ting i gang her i klubben. 

- Der er kommet nye folk ind på vigtige positioner, og derfor er det ekstra dejligt, at vi allerede i første runde fik en følelse af, at det, vi hver dag arbejder hårdt for, virker i kampsituationer, udtaler Kasper Larsen.

Nu glæder det så et opgør mod Randers i 3F Superligaen, og det vurderer Larsen som et jævnbyrdigt opgør, men OB-truppen har en stor tro på sig selv efter sejren over FCM.

- Vi skal tage takterne fra vores premieresejr i Herning med til anden runde i Randers. Der venter os et jævnbyrdigt match-up, så jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke lige så godt skulle kunne vinde kampen som dem. 

- Vi fik en ideel start på sæsonen, og den har givet os alle i truppen endnu større tro på, at vi kan tage til Randers for at hente en sejr med hjem til Odense, siger Kasper Larsen

Opgøret mellem Randers og OB bliver sat i gang klokken 14:00.


Af Raymund Nelausen
Torsdag 16. september
Onsdag 15. september