3F Superliga -OB forsøger igen på norsk FCN-flop
2018-01-30 13:59:53
Foto: Getty Images

OB forsøger igen på norsk FCN-flop

OB forsøger ifølge bold.dks oplysninger igen at hente FC Nordsjællands norske offensivspiller Mohammed Fellah.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommeren 2016 var der kamp mellem OB og FC Nordsjælland om Esbjergs nordmand Mohammed Fellah. FCN endte med at løbe med den offensive midtbanespiller, der dog aldrig har fået den store succes i Farum.

Allerede i januar 2017 forsøgte OB derfor igen at hente Fellah, uden held, og samme status ramte fynboernes forsøgi sommer, men nu ser en aftale med OB endelig ud til at kunne falde på plads.

bold.dk erfarer, at OB og FC Nordsjælland er langt i forhandlingerne om en handel, der skal sende Fellah til Ådalen. De sidste detaljer mangler stadig, men kilder fortæller til bold.dk, at det er overvejende sandsynligt, at parterne når til en aftale.

Fellah har på halvandet år blot fået seks Superliga-starter og yderligere seks indhop i Superligaen for FCN. Han har i efteråret kun været i kamp i pokalen for nordsjællænderne.

Nordmandene er ikke med på FCN's træningslejr i Spanien, da han har fri til at afsøge mulighederne for et klubskifte.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce