3F Superliga -OB henter islandsk landsholdsspiller
2019-12-23 13:04:40
Foto: Getty Images

OB henter islandsk landsholdsspiller

Den islandske midtbanespiller Aron Elís Thrándarson skifter fra Aalesund til OB på en kontrakt, der gælder i tre og et halvt år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB har været på rov i norske Aalesund, hvor klubben har hentet den islandske midtbanespiller Aron Elís Thrándarson.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 25-årige islænding har fået en kontrakt, der gælder i de kommende tre og et halvt år.

- Aron er en lidt anden type midtbanespiller, end dem vi har i truppen, siger sportsdirektør Jesper Hansen og uddyber.

- Han er høj og fysisk stærk, er god i luften, og han har vist sig et være ret målfarlig. Han var en væsentlig del af det hold, som vandt OBOS-ligaen i Norge, og han er med på det islandske landshold, som sluttede godt af i kvalifikationen til EM 2020.

- Det er en spiller, som vi har holdt øje med et stykke tid, og vi glæder os over, at det er lykkedes at få ham til klubben. Det er kun med til at skærpe mandskabet yderligere, at der kommer nyt blod til, og det giver os flere strenge at spille på i en i forvejen god og harmonisk trup, siger Hansen.

Aron Elís Thrándarson har spillet fire kampe for Islands A-landshold.

Annonce
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce