Oliver Lund har igennem to sæsoner spillet for FC Vestsjælland, men nu tager den tidligere AB-spiller videre i teksten. Han forlader Slagelse og slutter sig til OB, hvor han har fået en toårig kontrakt.
- Vi har lavet en fornuftig transferaftale med FC Vestsjælland, som betyder, at Oliver Lund skifter til OB. Oliver er en stærk spiller, der både har fysikken til at gøre sig gældende i midterforsvaret, men som først og fremmest har teknikken og hurtigheden til at være et godt aktiv på højrebacken, siger sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Netop på den position har vi haft en del udskiftning, senest med Håkon Skogseid, der spillede pladsen i foråret. Oliver Lund vil være en god kandidat til at tage pladsen i den nye sæson, og vi glæder os til at byde ham velkommen.
24-årige Oliver Lund spillede i sidste sæson 23 Superliga-kampe for FCV.


OB
FC Vestsjælland
3F Superliga






























