OB har lørdag fundet sin nye cheftræner, der tiltræder til sommer.
Valget er faldet på den svenske træner Andreas Alm, som er blevet købt fri af BK Häcken, meddeler fynboerne.
47-årige Alm har tidligere stået i spidsen for Vejle Boldklub i Danmark, og han får en treårig aftale i OB.
- Det er en god dag, og det er rigtig positivt, at vi nu har fundet vores cheftræner for de kommende tre år, siger sportschef Michael Hemmingsen.
- Vi er rigtig glade for, at vi kan tiltrække en træner som Andreas Alm, som vi mener er yderst kompetent. Vi er glade for, at han kan se sig selv i OB, og at han kan følge vores fremtidige planer for klubben.
Andreas Alm har tidligere kvalificeret AIK til Europa League, ligesom at holdet endte i top fire i Allsvenskan i fem år i træk.
Med BK Häcken har han vundet pokalturneringen, bronze i Allsvenskan og kvalificeret holdet til Europa League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






























