Luk

OB lejer Vendsyssel-profil

| Danmark | 5 kommentarer
OB lejer Vendsyssel-profil
Foto: OB

Infoboks

Nykøbing FC - Vendsyssel
NordicBet Liga (22/09)
bet365 3,50 3,50 2,05
NordicBet 3,30 3,75 2,02
Oddset 3,40 3,55 2,05

OB har lejet den 28-årige forsvarspiller Alexander Juel Andersen frem til nytår med en købsoption. 

OB har været på markedet efter en ny forsvarsspiller, og han er nu kommet i hus i form af 28-årige Alexander Juel Andersen. 

Vendsyssel bekræfter, at de har udlejet Andersen til OB frem til nytår med en indbygget købsoption. 

- Alexander har været en rigtig god og vigtig spiller for os, og vi er glade for at have ham i truppen. Men der er opstået en spændende mulighed, som vi begge synes er interessant. 

- Samtidig er det en god mulighed for Alexander at spille på højeste niveau igen. Vi ved, at han kommer til et godt miljø, hvor han vil blive, siger Vendsyssels sportsdirektør Ole Nielsen i en pressemeddelelse. 


Af Mikael Blond

5 kommentarer

mwape-djemba 15:22          
Skulle lige kigge på OBs hjemmeside for at forstå lidt mere. Fire måneders "prøvetid" for at se ham an med option på køb.

Vel mere en gardering end forstærkning, der kan tage plads i det centrale forsvar og højrebakken, hvilket er ok, men heller ikke mere. Forstærkninger ifm. transfers er ikke noget vi oplever så tit i OB.

Velkommen til alligevel :)
KritiskObservatør1 15:25          
Udemærket forstærkning til bredden, men udelukkende som backup.
MartinHerold 15:36          
Fint som back-up. Er vel en rugbrødsspiller efter Superliga standarder.
Triple I 16:59          
Et eller andet sted håber jeg han er hentet en som nødløsning på, at vinduet lukker i aften og at vi ikke rigtig har andet at ty til.

Jeg håber virkelig at der kommer en anden spiller til når hans lejeperiode er ovre.

Hellere have ham end ingen, men jeg ser ham ikke umiddelbart som en forstærkning. Der skal sgu lidt mere til. For mig at se, har han meget at skulle bevise over de næste fire måneders tid.

Men Oliver Lund er jo også blevet en relativ succes, så man skal jo ikke udelukke noget.
nixcha 17:18          
OK, så er det officielt; kassen er tom, og der er ingen idé om bedre muligheder. Det er det mindst ambitiøse set længe.
Fredag 20. september