Luk

OB-midt: Træt af at tale VAR hver fucking uge

| 3F Superliga | 9 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - OB 2-0
Superligaen Nedrykningsspil
61' 1-0 Emil Holm
90' 2-0 Emil Frederiksen

OB's midtbanespiller Jens Jakob Thomasen er træt af at skulle forholde sig til VAR hver uge. Det er menneskelige beslutninger, uanset om der er VAR eller ej, og det er frustrerende, siger han.

OB fik søndag underkendt et mål, da der efter et VAR-tjek blev dømt frispark på SønderjyskE-målmand Lawrence Thomas.

OB's midtbanespiller Jens Jakob Thomasen var efter kampen frustreret over, at spillerne igen skal forholde sig til VAR.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg stod i opsamlingen, og jeg så ikke noget. Jeg så bare, at den blev dømt, og efterfølgende på storskærmen kan jeg heller ikke se det, lød det fra Jens Jakob Thomasen efter kampen.

- Men jeg formoder, at der sad nogen og havde tydelige øjne på det. Men jeg er sgu træt af at snakke om det hver fucking uge, hvis jeg skal være helt ærlig.

- Uanset om der er VAR eller ej, så er det menneskelige beslutninger, og det er sgu frustrerende efterhånden. Men om der var frispark, ved jeg ikke. Det kan godt være, der var det.

OB-spilleren mener, at fynboerne for ofte har spillet lige kampe i denne sæson, som de ikke skulle have tabt.

- Det rykker ikke på en skid, så det er vi jo sindssygt frustrerede over. Vi havde en fin mulighed for at komme over og få nogle point, men det forsømte vi, siger Thomasen.

- Vi spillede en lige kamp. De fik et flot mål lidt ud af ingenting. Jeg synes, at vi pressede på, men lykkedes ikke. Og så er det klart, at når vi satsede til sidst, åbnede det også op i den anden ende, og så endte det med 2-0.

- Det er frustrerende, og det er træls, for det er rigtig ofte sket i denne sæson, at vi har spillet lige kampe, som vi ikke skal tabe. 

Thomasen fik et gult kort mod slutningen af kampen, og han erkender, at der var frustrationer i ham i løbet af kampen.

- Vi var bagud, og vi forsøgte at få skabt noget. Det er klart, der er noget naturlig frustration. Det var bare stolpe ud for os, og det er frustrerende, siger Thomasen.

OB tabte kampen 0-2 og har seks point op til AaB på Europa Playoff-pladsen.

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Sara Margren

9 kommentarer

JeemPieters 14:03          
Ingen kommentarer endnu om en der udtaler sig om VAR? Chok

Ændr overskriften til FCK angriberen Viktor Fischer og lad os se hvad der så sker ahahah
Puskas 2 14:20          
VAR er det hidtil mest retfærdige system som vi har haft inden for fodbold. Som alle andre nye systemer er der en indkøringsperiode og der er nok nogle regler som skal ændres eller gøres klarere - men det skal nok komme.....
Og som i gamle dage så slipper vi stort set for at se en masse ubegavede spillere som står og prøver at ændre en dommers kendelse - så reelt så tror jeg heller ikke at VAR er mere tidskrævende....
Poor Scouser Tommy 14:27          
VAR er det hidtil mest retfærdige system som vi har haft inden for fodbold. Som alle andre nye systemer er der en indkøringsperiode og der er nok nogle regler som skal ændres eller gøres klarere - men det skal nok komme...
Det samme blev sagt om den uendelige række af milliarddyre it-systemer, der skulle effektivisere det ene og det andet, men som i dag er skrottet.

VAR bør kun bruges til at korrigere helt åbenlyse fejl. Det vil sige meget sjældent. Men systemet er for dyrt til at retfærddiggøre en anvendelse, der begrænser sig til det, som systemet reelt kan bidrage med, hvis målet er en mere retfærdig afvikling af kampene.
Socialistens 14:28          
En kæmpe klump med en masse spillere, der er 55 muligheder for et frispark og det sker masser af gange i en kamp, at den her så lige ender ud i et tvivlsomt frispark og at der efterfølgende bliver scoret et totalt tilfældigt mål, ... det er ikke synd for OB, de ligger næstsidst i expected goals og det siger en del!
Socialistens 14:30          
VAR er det hidtil mest retfærdige system som vi har haft inden for fodbold. Som alle andre nye systemer er der en indkøringsperiode og der er nok nogle regler som skal ændres eller gøres klarere - men det skal nok komme.....
Og som i gamle dage så slipper vi stort set for at se en masse ubegavede spillere som står og prøver at ændre en dommers kendelse - så reelt så tror jeg heller ikke at VAR er mere tidskrævende....
Enig, fodbold er blevet mere retfærdigt, men selvfølgelig vil der være folk der brokker sig over den resterende del af tvivlsomme kendelser :).
AndersP! 14:44          
Var ´problemet´ her ikke at Kehlet fløjtede inden bolden gik i mål? I så fald kan VAR jo intet gøre uanset.
Toon Toon! 14:57          
Præcis Anders P. Selv når det INTET har led VAR at gøre får systemet kritik. Så er det ikke nemt.

I denne runde alene sørgede VAR for at Horsens, helt korrekt, fik et straffespark, der potentielt kunne have været med til at redde deres Suppe-liv

Og lige så med FCM som fik et helt korrekt straffe via VAR, hvilket kal være med til at afgøre mesterskabet.

Fremragende.
Onsdag 12. maj